Politi

Brand ved solcellepark - den tredje på en måned

Politiet tror, at der er unge mennesker, som hænger ud i området

Det er tredje gang indenfor en måned, at der har været brand lige opad en solcellepark ved Aalestrup. 
Det er tredje gang indenfor en måned, at der har været brand lige opad en solcellepark ved Aalestrup.  Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 12:13

Søndag klokken 16 blev beredskabet kaldt ud til en mindre naturbrand ved et solcelleanlæg på Bjergegaardsvej i den nordlige udkant af Aalestrup.

Det fortæller Ann-Britt Miller, der er politikommissær ved Nordjyllands Politi i Himmerland.

Da det er tredje gang på en måned, der er anmeldt brand netop det sted, vil politiet nu undersøge brandene nærmere.

– Da der ikke umiddelbart er noget i nærheden, der kan være årsag til brandene, mistænker vi, at der er tale om, at brandene er påsatte, siger Ann-Britt Miller.

Ved en tidligere brand i området, er en båd blevet brændt af.  Foto: Lars Pauli

Selvom brandene har været cirka 15 meter fra solcelleparken, mistænker politiet ikke i første omgang, at de er rettet mod anlægget.

– Vi tænker ikke, at brandene er rettet mod solcelleparken, men det er noget, vi gerne vil have styr på. Naturen er lige nu knastør, og det kan hurtigt gå galt. Det er meget tæt på solcellerne, og derfor kan det hurtigt blive alvorligt, hvis det kommer ud af kontrol og breder sig, siger Ann-Britt Miller.

Der er fundet affald og knækkede grene på stedet, hvor brandene er opstået, og derfor formoder politiet, at unge mennesker hænger ud i området.

– Udover at vi undersøger brandene, sætter vi også ind med vores forebyggelsesteam, siger Ann-Britt Miller.

Det er for enden af solcelleparken her på Toftegaardsvej - nærmere bestemt ved Bjergegaardvej -  at der indenfor en måned har været tre brande. Arkivfoto: Claus Søndberg

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden