Politi jagter knivstikker fra Farsø

Udlænding stak 44-årig mand fra Gedsted

Lasse Damsgaard
Politiet jagter en knivstikker i forbindelse med klammeri i Farsø. Arkivfoto: Henrik Bo
7. januar 2019 10:40 - Opdateret 7. januar 2019 10:45

FARSØ: Nordjyllands Politi leder efter en gerningsmand, der i weekenden stak en 44-årig mand fra Gedsted med en kniv under et klammeri i hovedgaden i Farsø.

Den 44-årige mand var natten til lørdag på værtshus i Farsø og var i den forbindelse gået ud i hovedgaden i byen for at trække luft.

Fra et vindue i en lejlighed i hovedgaden råbte en flok udlændinge efter manden, og efterfølgende kom de ned på gaden, hvor de kom i klammeri med ham. Under klammeriet blev den 44-årige stukket med en kniv i venstre side af brystet.

Han kunne dog ringe til sin ægtefælle, som det lykkedes at få tilkaldt en ambulance, der kørte ham til skadestuen i Aalborg. Her kunne man konstatere, at der kun var tale om overfladiske snit.

Ifølge politikommissær Preben Møller står politiet med et meget vagt signalement af gerningsmanden, men undersøger i øjeblikket blandt andet, hvem der bor i lejligheden - i bestræbelserne på at finde frem til knivstikkeren.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...