Trafik

Politiet på knallert-razzia: Over halvdelen var ulovlige

Ni ud af 17 knallerter målt på et rullefelt kunne køre alt for stærkt

HIMMERLAND:Mandag var Nordjyllands Politi rykket ud for at sætte fokus på en type køretøjer, der nok oftere end godt er lige er blevet gejlet lidt op: Knallerterne.

Og resultatet udeblev da heller ikke. 17 knallerter blev taget ud til en kontrol på et medbragt rullefelt, hvor politiet kan kontrollere, hvor hurtigt knallerten kan køre, og ni af dem - over halvdelen - kunne køre alt for stærkt, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- For for høj fart er farligt i trafikken. Det kan have alvorlige konsekvenser for liv og lemmer, hvis man vælter på en knallert med for høj hastighed, siger vicepolitiinspektør Poul Severinsen, der også fremhæver de økonomiske konsekvenser, det kan have, hvis man forulykker på en knallert, der er ulovlig.

Ud over hastighed så kunne politiet også notere sager om manglende forsikring, nedslidt dæk og bremser, der ikke virkede. Kontrollen foregik mellem klokken 8 og 13 i tre forskellige byer i Himmerland, hvor der blev set på to-hjulede ved Erhvervsskolerne i Aars, i Hobro by og ved Sortebakkeskolen i Nørager.

Sådan blev resultatet af politiets kontroller samlet set:

9600 Aars (Erhvervsskolerne): 7 knallerter undersøgt på rullefelt. Ud af dem var seks sager om for høj maksimalhastighed, en sag om manglende forsikring, en sag om nedslidt bagdæk og en sag om uvirksom bag bremse op.

9500 Hobro: 3 knallerter undersøgt på rullefelt, en sag om for høj maksimalhastighed, en sag om uvirksom bagbremse.

9610 Nørager (Sortebakkeskolen, var blevet varslet): 7 knallerter undersøgt på rullefelt - ingen sager.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst