Politiet undrer sig: - Holder de voksne overhovedet øje med de unge ?

Politiet i Himmerland har i den forløbne weekend haft travlt med unge mennesker

Nordjyllands Politi i Himmerland har i den forløbne weekend måtte bruge en del ressourcer på unge mennesker, der spillede musik og larmede. Arkivfoto: Henrik Bo

Nordjyllands Politi i Himmerland har i den forløbne weekend måtte bruge en del ressourcer på unge mennesker, der spillede musik og larmede. Arkivfoto: Henrik Bo

HIMMERLAND:- Jeg synes altså godt man må undre sig over, at ingen voksne tilsyneladende stiller spørgsmålstegn ved, hvad de unge mennesker render og laver.

Ulrik Terp, der er politiassistent ved Nordjyllands Politi i Himmerland, undrer sig efter en weekend, hvor politiet flere gange har måtte bruge ressourcer i forbindelse med anmeldelse om uro forårsaget af unge mennesker i det himmerlandske.

Lørdag aften var en politipatrulje således afsted til Rosendalskolen i Hørby ved Hobro.

Her ligger der en shelter bag skolen, og en flok unge spillede så høj musik, at det generede folk i området. Da politipatruljen nåede frem, blev 12 unge bortvist, men Ulrik Terp understreger, at der ikke var tage om overtrædelse af forsamlingsforbud.

Han siger samtidig, at lige netop shelterpladsen bag Rosendalskolen i Hobro er et yndet opholdssted for unge, der spiller musik - og politiet har adskillige gange tidligere været på stedet for at få ro.

På Kirketorvet i Hobro var den også gal i den forløbne weekend. Her spillede en flok unge også høj musik fra en Soundbox, og det kom der en anmeldelse ud af til politiet - dog var de unge forduftet, da patruljen nåede frem.

Ikke langt derfra - nærmere betegnet i Bies Gaard i Hobro - er der begået hærværk. Der er sat ild til en sort parasol samt ild i en træpalle. Politiet ser med stor alvor på hændelsen - ikke mindst fordi Bies Gaard midt i Hobro er en gammel fredet bygning.

Der har også været kaldt en politipatrulje til Farsø Skole i weekenden, hvor 20 unge havde bål ved en hytte lige bag skolen - og holdt fest.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.