Se billederne: 65 hold til håndboldstævne i Vesthimmerland

Unge fra hele Jylland dystede i den 29. udgave af Rør Cup i Farsø, Aars og Løgstør

Line Lykkegaard Skouog Laura Guldhammer (foto)
Foto: Laura Guldhammer
Løgstør 28. december 2017 18:26 - Opdateret 28. december 2017 18:29

LØGSTØR: Lanternen var hele torsdag fyldt med boldglade store og små. For 29. år i træk havde håndboldspillere fra hele Jylland mellem 9 og 16 år skiftet julehyggen ud med kampstemning. 65 hold fra hele Jylland deltog i det årlige julestævne Rør Cup. I år lagde Løgstør, Farsø og Aars haller til de mange hold og deres forældre, søskende og bedsteforældre, der indtog tilskuerpladserne.

- Det er blevet en tradition for mange klubber. Og så brænder de unge efter at komme ud og se deres holdkammerater oven på julen, fortæller Helle Møller fra Løgstør HK, der står bag stævnet i et samarbejde med håndboldklubberne i Aars og Farsø.

I mange år trak Rør Cup over 100 hold. De sidste år har deltagertallet dog været faldende, og i år er ingen undtagelse.

- Det er desværre noget lavere i år - især når man ser på de ældste årgange, U14 og U16. Vi er endt på 65 hold, og det er nok et udtryk for, at det bliver sværere og sværere at trække dem til, for konkurrencen er blevet større. Mange af holdene i de ældste klasser tager i stedet til elitestævner rundt omkring, fortæller Helle Møller.

I den ene af Lanternens to haller giver U10-drengene fra Fursund-Sundsøre Håndbold den alt, hvad de har på banen mod Aars HK.

10-årige Magnus Kirkegaard Miltersen fra Fursund-Sundsøre og holdkammeraten Isak Blinkenberg Dammark er begge med for første gang:

- Det er sjovt. Vi har begge to set vores storebrødre spille her, og efter den lange ferie er det fedt at komme ud og se sine venner.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...