Snød badmintonklub for 100.000 kr.: - Stærkt berørt, da han meldte sig selv

Ung kasserer gik selv til klubbens formand

Aars Badmintonklub er blevet snydt for 100.000 kr. af ekskluderet kasserer. Der er indgivet politianmeldelse og der efterforskes på nuværende tidspunkt. Alt juridisk vejledning gennem forløbet har været foretaget af DGI-Nordjylland. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Aars Badmintonklub er blevet snydt for 100.000 kr. af ekskluderet kasserer. Der er indgivet politianmeldelse og der efterforskes på nuværende tidspunkt. Alt juridisk vejledning gennem forløbet har været foretaget af DGI-Nordjylland. Arkivfoto: Lars Pauli

AARS:- Han var stærkt berørt, da han kom og meldte sig selv til mig i november.

Sådan siger formanden for Aars Badmintonklub, Jacob Nielsen, til Nordjyske, efter klubben har ekskluderet og politianmeldt kassereren for badmintonklubben, fordi han har snydt klubben for over 100.000 kroner. 

Klubbens medlemmer er netop blevet orienteret om mandatsviget på et møde, hvor Jacob Nielsen redegjorde for situationen.

Formanden siger til Nordjyske, at det var kassereren selv der - stærkt berørt - kom og sagde, at der lige var noget, de to skulle snakke om.

Jacob Nielsen, formand for badmintonklubben i Aars. <i>Privatfoto</i>

Jacob Nielsen, formand for badmintonklubben i Aars. Privatfoto

- Han meldte sig og lagde kortene på bordet, fortæller Jacob Nielsen, der lige var startet som formand i november, da kassereren henvender sig til ham.

- Så det var altså ikke lige den fedeste start som frivillig i en forening, siger Jacob Nielsen, der betegner det som en meget trist situation for klubben og medlemmerne. 

Jacob Nielsen fortæller, at bestyrelsen i november i første omgang valgte at gå stille med dørene og holde kortene meget tæt til kroppen, indtil man fandt ud af, hvad der helt nøjagtig var sket.

Kassereren har haft dispositionsret over klubbens konto, mens formanden har haft det kan kalder "kiggeret" til kontoen.

I samarbejde med politi

- Efter sagen begyndte at rulle har DGI Nordjylland bistået med juridisk samarbejde under hele forløbet, fortæller Jacob Nielsen, der henviser til en orientering, som er lagt ud på badmintonklubbens hjemmeside. 

Den kom ud efter der har været holdt informationsmøde for medlemmerne i Idrætscenter Østermarkhallen.

Skal betale tilbage

Klubben lægger op til, at kassereren skal betale de 100.000 kr., tilbage.

- Der vil blive gjort krav på det skyldige beløb, omend det kan tage lang tid at tilbagebetale. Men vi vil arbejde på at få det skyldige beløb tilbage. Ligegyldigt hvor længe det tager. Der er ingen bagatelgrænse for det, siger Jacob Nielsen.

Kassereren tiltrådte sidste år, og ifølge Nordjyskes oplysninger har han blandt andet bistået med træningen hos klubbens ungdom - og har været en meget afholdt træner.

Kort periode

De 100.000 kroner er taget over en kort periode på nogle uger i løbet af efteråret.

- Det var måske derfor, der ikke var alarmklokker, der ringede hos banken eller andre i klubben, som havde adgang til kontoen, siger Jacob Nielsen, der overfor Nordjyske understreger, at klubbens økonomi fortsat er god og sund.

Klubben har en stærk egenkapital.

Jacob Nielsen lægger ikke skjul, at sagen har krævet en del ressourcer fra de resterende tre bestyrelsesmedlemmer.

- Vi i bestyrelsen har været meget taknemmelige for den opbakning og sparring, vi har fået gennem hele forløbet, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.