Truede med foldekniv: Røveri mod dagligvareforretning

Røveren stak af på scooter

Røveri mod Fakta i Aars. Foto: Jan Pedersen

Røveri mod Fakta i Aars. Foto: Jan Pedersen

AARS:Nordjyllands Politi ledte torsdag aften efter en gerningsmand til et røveri begået mod Fakta på Markedsvej i Aars.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.56, oplyser vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi.

Gerningsmanden dukkede op i forretningen og truede ekspedienten med en foldekniv.

Røveren fik udleveret et mindre kontantbeløb, og han stak efterfølgende af fra stedet på en rød crosser.

Gerningsmanden beskrives som en mand, 18-25 år. Han talte dansk og havde lidt skæg i ansigtet. Ved røveriet var han iført sort dunjakke, og sorte adidas bukser med hvide striber.

Nordjyllands Politi var til stede ved Fakta med flere patruljer, men man hører meget gerne fra personer, der evt. har set gerningsmanden eller har oplysninger til sagen.

Henvendelser på telefonnummer 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.