Tusindårig trafikanalyse: Bitte sandkorn skal give svar

Måske var det en af middelalderens munke eller måske en bonde fra stenalderen siddende på den allerførste udgave af oksetrukne vogne.

Arkæologerne aner det ikke, men nu søger de svar i lille bitte sandkorn. 

Vesthimmerlands Museum har lavet undersøgelser ved Herredsbækken i Aars, hvor der er spor efter gamle hulveje ved et vadested. Scanninger af landskabet afslører, at et net af hulveje spreder sig i alle retninger på begge sider af vadestedet.

- Men vi ved ikke, hvor gamle vejene er, siger museumsinspektør Simon Kjær Nielsen.

- Dateringen af vejsporene er vigtig, fordi vi her står med et fortidigt meget betydningsfuldt trafikalt knudepunkt, som helt sikkert over længere tid har haft stor betydning for færdslen i området, forklarer han.

- Uden datering kan vi ikke knytte sporene op på de mange forhistoriske bopladser og grave, som vi kender til i området. 

- F.eks. ligger den befæstede Borremoselandsby fra jernalderen kun få kilometer væk. En del af hjulsporene peger direkte hen imod fæstningen. Er dette blot et tilfælde, eller var dette faktisk en af jernalderens vigtigste lokale færdselsårer, som bl.a. forbandt Borremosefæstningen med området nord for ådalen, spørger museumsinspektøren.

Oldtidens vejspor dukkede ved udgravningen frem som mørke aftegninger. Privatfoto

Arkæologerne lurer også på, om en af hulvejene stammer fra vikingetiden. 

- Syd for vejsporene har vi fundet en bebyggelse fra netop vikingetiden, der er samtidig med Aggersborg og Fyrkat, og som ligger meget tæt på vadestedet. Måske står vi med resterne af en vej, som potentielt forbandt de to vikingeborge, funderer Simon Kjær Nielsen.

Fortidens trafikerede vadested ligger tæt på nutidens landevej, der via Aars forbinder Hobro og Aggersund.

Vesthimmerlands Museum har allieret sig med eksperter på Lund Universitet for at finde svar. Det svenske universitet mestrer en speciel metode til at datere spor fra fortiden. 

Kollegerne fra Lund har været på besøg i Aars i et par dage og udtaget prøver af små sandkorn i de gamle hulveje. De kan med en særlig analyse måle, hvornår sandkornene sidst blev udsat for lys.

- Det er en dateringsmetode, som i de senere år er blevet meget forbedret, så man nu kan fastslå en alder med kun 5-10 procents fejlmargin, forklarer Simon Kjær Nielsen.