Valgmøde ikke ude at svømme

For første gang i et par årtier er der ikke valgmøde i Aars Svømmehal på grund af nye regler

Knud Labohn
En klassiker i Aars: Valgmøde i svømmehallen, i dette tilfælde 2001. Men den går ikke mere. Arkivfoto: Claus Søndberg
KV17 Vesthimmerland 9. november 2017 09:57

AARS: Efterårets valgkamp bliver for første gang i mange år uden sit traditionelt mest utraditionelle valgmøde.

Det foregår hos morgensvømmerne i Aars Svømmehal, hvor de fleste spidskandidater både formår at møde ind ved sekstiden om morgenen, kaste sig i det 27 grader varme vand, spise morgenmad og tale politik. Og så få en lille dram til lige at runde morgenen af med.

Mødet var egentlig programsat som vanligt i dag torsdag. Men et brev fra kommunaldirektør Henrik Kruuse kunne fortælle, at man var nød til at aflyse mødet.

- Det skyldes en beslutning i økonomiudvalget, hvor man ikke ønsker at kommunens bygninger skal bruges til valgmøder. Vi får en del henvendelser om besøg i valgkampen forskellige steder, og beslutningen skal både beskytte medarbejdere og andre, der måske ikke er interesserede i at medvirke i politiske aktiviteter, fortæller Henrik Kruuse.

Glemt ved sidste valg

Formanden for økonomiudvalget, borgmester Knud Kristensen (K), står ved beslutningen.

- Beslutningen stammer fra forrige valg, hvor social- og sundhedshjælpere følte at de blev brugt for meget. Så faktisk burde det heller ikke være afholdt ved sidste valg. Men der var der vist ingen der tænkte så meget over det, fortæller Knud Kristensen.

Han kan ikke skjule et vist vemod over at der ikke bliver så vådt et valgmøde i svømmehallen denne gang:

- Det har altid været godt. Det er jo morgensvømmerne selv, der gerne vil have valgmødet derned. Og jeg har været dernede til det de sidste fire valg. I hvert fald, forklarer han.

Oplagt i år

- Lige i år var det jo særligt oplagt at holde det, fordi der er så meget tale om at bygge en ny svømmehal i stedet for den nuværende. Det ville vi sikkert have hørt en del om, fortæller borgmesteren.

Onsdag er der valgmøde i Messecenter Vesthimmerland, og den var ikke gået for fire år siden. Da var bygningerne her kommunale. Nu er messecenteret imidlertid blevet en selvejende institution, og så er der ingen hindring.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...