Ildebrand

Mand ville koge kyllinger til tarteletfyld - men faldt i søvn

Ældre mand faldt i søvn under madlavningen

Kyllingerne skulle være blevet til tarteletfyld, men det blev der ikke noget af. 
Kyllingerne skulle være blevet til tarteletfyld, men det blev der ikke noget af.  Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 09:37

AALESTRUP: Det gik galt, da en ældre mand lørdag aften satte sig for at koge kyllinger til tarteletfyld.

Manden faldt i søvn midt under kyllinge-kogningen og vågnede først op, da kyllingerne var kogt tør og der stod en fæl, grå røg ud fra køkkenet i stuelejligheden på Engdiget i Aalestrup. 

Nordjyllands Beredskab fik en alarm om røgen klokken 22.18, og det stod hurtigt klart, at der kun var tale om røg - ikke brand - i køkkenet, hvor den ældre mand selv havde fået smidt gryden over i vasken.

- Men det lugtede ad pommeren til, så der skulle luftes grundigt ud, fortæller indsatsleder Palle Olesen, Nordjyllands Beredskab.

En paramediciner blev tilkaldt, og lejlighedens beboer fik ilt, men var ellers okay. 

Beredskabet fik rekvireret skadesservice, som står for igen at gøre lejligheden beboelig. Imens må manden overnatte hos en ven. 

- Vi var rimelig hurtigt færdige på stedet, siger indsatslederen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden