EMNER

Vesthimmerlands Kommune er klar med hjemmeside

FARSØ:4000 medarbejdere. Det bliver en af landsdelens største arbejdspladser, når den nye Vesthimmerlands Kommune ser dagens lys om et års tid. Vesthimmerlands Kommune, der er en fusion mellem Aalestrup, Aars, Farsø og Løgstør Kommuner er allerede langt fremme i planlægningen med dannelsen af den nye storkommmune, og et af de mere synlige tegn på, at der sker noget i sagen, er kommunens nye hjemmeside på Internettet. Her kan man blandt andet se, hvem der sidder i både de politiske og administrative styregrupper, og man kan også danne sig et overblik over den nye kommunes geografiske størrelse. Men lige så vigtigt kan kommunens borgere se, hvad det koster at være "kunde" hos de nuværende kommuner og dermed danne sig et sammenligningsgrundlag. Vesthimmerlands Kommune får 40.000 indbyggere.