Danmark

Vestindisk folkegave skal minde Danmark om kolonifortid

De Vestindiske Øer har foræret Danmarks en folkegave, der symboliserer slavernes oprør og kamp for frihed.

Folketingets åbning Foto: Scanpix/Ida Guldbæk

Folketingets åbning Foto: Scanpix/Ida Guldbæk

De Vestindiske Øer har foræret Danmark en folkegave, der kan blive det første officielle mindesmærke herhjemme for Danmarks tid som kolonimagt og slavenation.

Gaven er en kopi af den mandsstore skulptur "Freedom", der symboliserer slavernes oprør og kamp for frihed. Den blev lavet i 1998, da øerne fejrede 150-året for slavernes befrielse.

Det skriver Politiken.

Håbet er, at "Freedom" nu også får en permanent offentlig placering i København.

Den vil blive det første officielle mindesmærke over den tid, hvor Danmark gjorde 100.000 sorte til slaver i sukkerplantagerne på De Vestindiske Øer.

Og det vil kulturminister Bertel Haarder (V) meget gerne være med til at sikre.

- Det er en rigtig god idé at sætte sådan et mindesmærke op, der minder os om vores kolonifortid inklusive vores fortid som slavenation, siger kulturministeren til Politiken.

- Den skal man ikke på nogen måde skjule eller glemme.

Også kulturborgmester i København, Carl Christian Ebbesen (DF), vil tage imod skulpturen "med stor glæde", skriver Politiken.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst