Vestskoven er populær

Brønderslev 18. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: At Vestskoven er et populært bosted, kan borgmester Jens Arne Hedegaard (V) og formand for kommunens teknik- og miljøudvalg Karsten Frederiksen (K) skrive under på. Det store område med små 200 boliger, der i 1998 blev taget i brug, snart er fuldt udbygget. Arbejdet med de sidste 44 grunde er netop indledt. Der er ved at blive kloakeret, og derefter skal der anlægges vej. Fungerende tekniske chef i Brønderslev Kommune, Anni Schiønning, siger, at køberne af grundene kan komme i gang med byggeriet i løbet af vinteren. - Selvfølgeligt afhængigt af vejret, tilføjer hun. Borgmester Jens Arne Hedegaard oplyser, at kommunen nu skal i gang med at tage hul på nordbyen. - Vi må nok indrømme, at det er gået hurtigere, end vi havde regnet med. Vi var lige ved at løbe tør for grunde. Der var kun to grunde tilbage i Vestskoven, inden den sidste etape er sat i gang. Jens Arne Hedegaard siger, at der skal laves en lokalplan for nordbyen, hvorefter kan der ske udstykning her.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...