Biler

Veteranbiler og hidsige japanere

Snerrende japanske supersportsvogne står side om side med veteranbiler hos Vincent Sloth.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Som lil­le dreng hjalp Vin­cent Sloth sin far og far­far med at sæt­te den mør­ke­blå Ford A fra 1928 i stand.

Roligt. Nærmest lidt dovent starter den mørkeblå Ford A fra 1928. Bag rattet sidder 21-årige Vincent Sloth, mens den gamle bil tøffende bakker ud af garagen. Anderledes brutal er bastonen fra hans sorte Toyota Supra årgang ’82. En sky af kondensvand er blæst ud af det overdimensionerede udstødningsrør og har plettet cementgulvet bag bilen. Med sine over 400 hestekræfter, brede dæk og minimale frihøjde kunne den ikke være mere anderledes end veteranbilen ude foran. - Der er meget forskel, men grundteknikken har ikke ændret sig meget, siger mekanikerlærlingen Vincent Sloth, der har fået mekanikken ind med modermælken. Kronisk sorte fingre - Siden jeg lærte at gå, er jeg kommet nede på Sydthy Maskincenter, hvor min farfar var værkfører, husker han. - Det bedste jeg vidste var at komme op og rode i restcontaineren. Siden han som otte-ti-årig byggede sin første knallert sammen med sin far og farfar, har fingrene været sorte. - Ja, det er vist groet fast med årene, griner Vincent Sloth. Mens hans far og farfar stadig levede, var han med til at sætte veteranbilerne i stand. Også selvom hans far var blevet blind. - Inden han blev blind, havde han altid ønsket sig en engelsk motorcykel af mærket ”Vincent,” men så fik han jo mig, fortæller Vincent Slot, hvis søster hedder Mercedes til mellemnavn. Brændende motorolie Ud over en Morris 10 fra ’38, en del knallerter, en gokart, traktorer og meget andet, er en sølvgrå og højrestyret Toyota Supra af nyere årgang lige rullet ind på værkstedet. Den skal have en ny undervogn, et mere afdæmpet skørtesæt, og måske skal den males sort. - Mine biler har altid været sorte. Det er lidt mere anonymt og ikke så meget ”kom og se mig,” forklarer Vincent Sloth, der ikke tænder på gaderæs. Som mekaniker har nemlig set resultaterne af for høj fart. Det er teknikken, der får hans safter til at flyde. - Der er ikke noget bedre end lugten af en motor, der er blevet skilt ad og samlet igen. Det ryger fra motorrummet, når de små rester af smøreolie brænder af første gang, man starter den, forklarer han, mens et saligt udtryk et kort øjeblik glider over hans ansigt. - Det er en stærk lugt.