Veteranbiler og motorcykler luftes

Fårup 1. juni 2003 08:00

Der er mulighed for at studere omkring 50 veteranbiler samt gamle motorcykler på nærmeste hold, når medlemmer af Nordjysk Vintage Motor Klub i dag samles ved Fårup Skovhus for at begive sig ud på det efterhånden traditionsrige løb i landsdelen. Bilister og motorcykelkørere mødes tidligt for at drikke morgenkaffe, inden selve løbet begynder. Ruten er på omkring 40 kilometer, og deltagerne skal løse forskellige opgaver undervejs. I eftermiddag vender deltagerne tilbage til Fårup Skovhus, og der er igen en chance for at komme tæt på de flotte køretøjer. Der vil blandt andet være en Ford T, som er linet op sammen med de øvrige biler, oplyser Jørgen Østergaard, Nordjysk Vintage Motor Klub.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...