Veteranen

Niels Drevsholt glæder sig til aftenens Grand Prix-show er i gang. Han er ikke et sekund i tvivl om, at Petsi Tvørfoss vil levere en strålende fremførelse af hans sang "Mest når det er regn". - Jeg er meget spændt, men jeg har jo været med før, så jeg kan nok nyde nok endnu mere end Petsi kan. Det er både sjovt, men også fantastisk at være med. Det er jo et enormt arrangement, hvor alt bare skal klappe, siger Niels Drevsholt. Den erfarne komponist og tekstforfatter forklarer, at der er en utrolig stemning bag scenen ved et Grand Prix, fordi der er et godt sammenhold selvom, at det er en konkurrence. Om sit eget bidrag til showet lyder det, at det er en lille poetisk ting. - Jeg går meget efter det enkle og iørefaldende. Jeg har fået at vide at det er en typisk Drevsholt-sang, siger Drevsholt. Den drevne grandprixt mener, at Petsi Tvørfoss er virkelig en god solist, og han fortæller, at hun har været meget sikker hele vejen igennem op til showet. Der skal være lidt uro i maven inden. Det er helt naturligt. Petsi skal nok gøre det fremragende, fortæller Niels Drevsholt.