Biler

Veteraner blev beundret

Biler og traktorer i fineste stand bragte smilet og minderne frem hos mange forbipasserende

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et sjæl­dent syn i ga­de­bil­le­det. Tho­mas Bert­ram (for­rest) fun­ge­re­de som chauf­før på en af sin fars man­ge ve­te­ran­trak­to­rer.

Der er ikke noget så irriterende som at køre efter en bil, der snegler sig af sted langt under det tilladte. Men hvis bilen foran er en gammel Ford A, så gør det ikke rigtig noget. Så smiler de fleste bare og kigger lidt beundrende på bilen. Fredag var der rig mulighed for at køre i kø bag gamle biler og beundre dem på nært hold, da Brønderslev vrimlede med veterankøretøjer. Især den ældre del af tilskuerne fik det helt store smil frem ved synet af bilerne. En af dem var Kjeld Pedersen fra Biersted. Han stoppede op ved en gammel Ford for at beundre den. - Sådan en har jeg kørt i engang. Jeg ville godt bytte min bil væk for den der. Han var især vild med modellen, fordi det er en af den type med plads til to personer plus udendørs bagsæde i bagagesmækken. - Der var en kørelære i Pandrup, der havde sådan en bil. Så sad han omme bagi, når de var til køreprøve, og hvis de ikke kørte ordentlig, så åbnede han vinduet ind til dem, fortalte han levende. Læs mere i By&Liv lørdag