Fjellerad

VFB trak sejren i land

SERIE 2 HERRER PULJE 8 Storvorde/Sejlflod-Vaarst/Fjellerad B 2-3 (1-2) Mål for VFB: 1-0, 1-1 Mads Thomsen, 1-2 Mads Thomsen, 2-2 Anders Melgaard, 2-3 Michael Christensen STORVORDE:Et lokalopgør kan som regel gå begge veje, også dette meget seværdige opgør, hvor VFB trak sejren i land i kampens slutning. VFB startede bedst, og Jonas Thomsen burde have bragt holdet i spidsen allerede efter 3 minutters spil, men han sparkede forbi mål. Istedet scorede SSB til 1-0, og da Vaarst/Fjellerad kom ned på 9 mand gennem to gule kort så det skidt ud. Holdet satte imidlertid diciplinen i højsædet, og fik udlignet til 1-1, da holdet blev 10 mand på banen, da Mads Thomsen headede et indlæg i mål. Mads Thomsen var på pletten med endnu en hovedstødsscoring efter et godt indlæg, og dermed pauseføring til VFB: Denne føring holdt kun 20 sekunder ind i anden halvleg, da SSB's Anders Melgaard sagde tak i forbindelse med en kæmpe misforståelse i VFB forsvaret. Udligningen til 2-2 var en kold duche for VFB der ellers havde godt fat, og SSB fik tilspillet sig flere gode tilbud. Det store slag i kampen stod på midtbanen, og der blev fightet over hele linjen. Med et kvarter tilbage af kampen halvlflugtede Michael Christensen bolden i nettet til 3-2 føring til VFB, en føring der trods hårdt SSB pres holdt kampen ud. jeege