VFF henter midtbanespiller

Bjarke Jacobsen købt fri i AB

Jacob Krüger har haft tegnebogen oppe af lommen for at hente Bjarke Jacobsen til Vendsyssel. Arkivfoto: Bente Poder

Jacob Krüger har haft tegnebogen oppe af lommen for at hente Bjarke Jacobsen til Vendsyssel. Arkivfoto: Bente Poder

HJØRRING:Vendsyssel FF slog mandag aften til sent i transfervinduet, da klubben købte den 21-årige midtbanespiller Bjarke Jacobsen fri fra aftalen med 1.divisionskonkurrenterne fra AB.

Bjarke Jacobsen havde egentlig for nylig forlænget aftalen med AB; men nu har vendelboerne altså købt den 190 centimeter høje midtbanespiller fri.

Jacob Krüger har store forventninger til Bjarke Jacobsen.

- Det er ikke hver dag, at vi køber en spiller. Når det endelig sker, er det fordi, at vi tror meget på ham. Bjarke er i vores verden et kæmpestort talent, som på kort tid og i en ung alder har etableret sig som en bærende spiller i 1. division. Han er en komplet midtbanespiller med et potentiale, der rækker til mere end 1. division. Vi tror og håber på, at han kan fortsætte sin udvikling og blive en profil hos os

Bjarke Jacobsen spillede som ungdomsspiller i FC Nordsjælland og står noteret for tre ungdomslandsholdskampe. I sommeren 2012 var han til prøvetræning i Æresdivision-klubben SC Heerenveen. I efterårssæsonen spillede han 19 kampe for AB med tre mål til følge. Han har underskrevet en treårig kontrakt med klubben.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.