Håndbold

VH sikrer sig en ny målvogter

1. divisionsklubben har lavet en to-årig aftale med Rikke Skov Myrup

Rikke Skov Myrup er ny keeper i Vendsyssel Håndbold.Privatfoto

Rikke Skov Myrup er ny keeper i Vendsyssel Håndbold.Privatfoto

FREDERIKSHAVN:1. divisionsklubben Vendsyssel Håndbold har lavet en to-årig aftale med målvogter Rikke Skov Myrup, der senest har spillet i Eslöv IK i Sverige.

Som ungdomsspiller var hun med til at sikre DM-guld til Team Tvis Holstebros U18 hold, og som senior har hun spillet i Håndboldligaen i henholdsvis SønderjyskE og Slagelse.

- Rikke er en målvogter med en imponerende rækkevidde kombineret med en stor smidighed, hvilket gør at hun er meget svær at passere, siger VH’s sportschef Jan Hansen.

- Derudover er hun en målvogter, som vægter samarbejdet med sit forsvar højt, og hun stiller samme krav til sine medspillere, som hun har til sig selv.

Rikke Skov Myrup ser store sportslige perspektiver i Vendsyssel Håndbold, og hun ser frem til at spille under Christian Dalmose som træner.

- Jeg har en forventning om, at han kan bringe mig op på et endnu højere niveau, og jeg ser frem til at fortsætte min udvikling som spiller og person, så jeg kan bidrage til at bringe Vendsyssel Håndbold i Håndboldligaen, siger klubbens nye keeper.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst