Hune

VHB tabte lokalopgør til Hune

V:HJERMTISLEV: Hune serie 5 hentede tre point, da holdet på udebane vandt 2-1 over VHB. Efter en jævn kedelig 1. halvleg, blev VHB's Carsten Thomsen lige pludselig blev spillet fri, og med en herlig "firsttimer" bankede han bolden i mål til 1-0, uden chance for Hunes nye målmand, 17-årige Erik Jensen, der aldrig havde prøvet at stå i mål før. En udvisning til Hunes Kasper Helbo var det, der skulle til for at vække udeholdet. De begyndte at kæmpe og efter 20 minutter i 2. halvleg kom Jens Thomsen til at tage bolden med hænderne i feltet, og på det efterfølgende straffespark scorede Hunes Thomas Helbo til 1-1. Spillet bølgede stadig frem og tilbage, men 15 minutter før tid, kunne Heino Christensen spille Thomas Helbo fri, der scorede til slutresultatet 1-2.