VHG sætter fokus på pædofili

Møde kan danne grundlag for ny politik

Pædofili 23. september 2002 08:00

V.HASSING: Debatten om, hvordan man undgår at at pædofile bliver ledere i de danske foreninger, er også nået til V.Hassing. Derfor har VHG indkaldt til et orienteringsmøde om emnet tirsdag aften i klubhuset, hvor man vil forsøge at finde ud, hvad man skal gøre, hvis der på et tidspunkt finder overgreb sted. Desuden skal klubben diskutere, om der fremover skal kræves straffeattester på trænere og ledere. - Vi har drøftet det i hovedbestyrelsen, og så mente vi, det var bedst at holde et møde, hvor alle kunne være med og høre om, hvad det er for noget, siger Lisbeth Fischer. Mødet er primært rettet mod instruktører og trænere. På mødet vil der være oplæg om pædofili ved Laurits Krogh, og senere på aftenen er der lagt op til en temadiskussion om emnet. VHG lægger op til en åben debat, der måske kan føre til nye klubregler. - Det kan godt ske, at mødet kommer til at danne grundlag for en ny politik, men det skal jeg ikke kunne sige på forhånd, siger Lisbeth Fischer. Grunden til at klubben overhovedet tager emnet op er, at debatten kører andre steder om forholdsregler mod pædofili. - Det bliver omtalt igen og igen, og så blusser det ned igen, indtil der kommer en ny sag, så fortsætter det, siger Lisbeth Fischer. I VHG har man heldigvis været forskånet for pædofilisager. - Vi har slet ingen haft, og jeg håber aldrig, vi får nogen, siger Lisbeth Fischer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...