VHM-skoletjeneste

Hjørring 8. september 2004 06:00

BESPARELSER: Det er sørgeligt, at Hjørring Kommune skal spare et temmeligt stort millionbeløb inden for de kommende år, men det forekommer endnu mere søgeligt måden der prioriteres på i denne sammenhæng. Vendsyssel Historiske Museums skoletjenste har man valgt at nedlægge, for at kunne spare et beløb på mellem 400.000 og 500.000 kr. Flere af omegnskommunerne har været med i samarbejdet om skoletjenesten, og nydt godt heraf, skoletjenesten har på en meget levende måde kunnet give eleverne et indblik i deres kulturelle baggrund. Skoletjenesten har også formidlet vandreudstillinger, som vi på skolerne har været meget glade for at have. Disse vandreudstillinger har altid været formuleret i et meget klart og præcist sprog, suppleret med yderligere baggrundsstof til skolebibliotekerne. Dette undervisningsmateriale har givet baggrund formange udbytterige og lærerige samtaler mellem elever og lærere, og mellem elever på skolene. Skal alt dette nu gå tabt p.g.a. en sparerunde, hvor man på den post kan hente under en halv million kroner? Fattigst bliver man, når man bliver fattig på kultur.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...