Vi bestræber os på at forny os
Alt er klar til Ørum Revyen
ØRUM: - Vores revy er for 90 procents vedkommende baseret på lokalt stof. Hvis vi får fat på en historie og synes den er god, så kan vi godt finde på at gøre den endnu bedre ved at bygge videre på den. Vi bestræber os på at forny os hver gang, siger instruktør, tekstforfatter og skuespiller ved Ørum Revyen, Heine Larsen, med et lumskt grin.
Der er seks skuespillere og en musiker i truppen, som skal opføre revyen med en generalprøve fredag 28. oktober om aftenen, og lørdag 29. oktober, hvor det er den store aften med revy, buffet og dans bagefter.
- Der er en fantastisk stor opbakning til de to aftener. Hvis vi tager tallene fra sidste år, så er det noget med 70 til generalprøven og i alt 115 til den store aften, oplyser Heine Larsen.
Inde i salen i Forsamlingshuset i Ørum er der fuld gang i prøverne. Endnu har man kun fået fat i et enkelt kostume, men resten kommer snart. To af de kvindelige skuespillere er i gang med et sangnummer godt bakket op af musikeren Flemming Wagner. Der er fart på afviklingen af nummeret, og i det hele taget virker de medvirkende meget sikre i deres roller, specielt når man tager i betragtning, at de er renlivede amatører, og humøret er højt i Ørum.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.