Aalborg

- Vi blev for tilfredse

AaB fik ikke nok ud af spillet i anden halvleg mod Esbjerg

Søren Frederiksen var tæt på at få sin første AaB-scoring, men måtte ligesom resten af holdet nøjes med 0-0. Foto: Michael Bygballe

Søren Frederiksen var tæt på at få sin første AaB-scoring, men måtte ligesom resten af holdet nøjes med 0-0. Foto: Michael Bygballe

AALBORG:Da AaB åbnede med tre store chancer i de første fem minutter mod nedrykningskandidaterne fra Esbjerg, så det ud til, at det blot ville være et spørgsmål om tid, før AaB fik bolden prikket forbi en utroligt velspillende Lukas Hradecky i Esbjerg-målet.

Men som kampen skred frem blev AaB knap så direkte i spillet, og derfor endte det hele med en nulløsning på en ekstremt kold fodboldaften på NORDJYSKE Arena.

- Det virker som om, vi bliver lidt for tilfredse, og vi formår i hvert fald ikke, at holde det tryk, som vi gerne ville. Det gik jo egentlig meget godt, men vi blev slet ikke farlige nok efter pausen, siger AaB-angriberen Søren Frederiksen.

Han kunne med lidt held have fået sin første officielle scoring i AaB-trøjen, da hans skud lige før pausefløjtet blev rettet af og sneg sig lige uden om stolpen.

- Nicklas arbejder godt og lægger den fint af til mig, men jeg får ikke skudt hurtigt nok, erkender angriberen.

- Jeg synes, at vi spiller en god gang fodbold, og der har været positive ting i alle tre kampe i foråret. Men det er klart, at to point ikke er godt nok, når vi har haft chancen til mere, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.