Vi bør øge tilsyn

Vi er i budgettid: Kommunernes husholdning for 2010 er under udarbejdelse. Det er det budget, som der bliver gået til valg på i november. Det betyder, at byrådspolitikerne i særlig grad lægger vægt på, hvad det er, de skal samle sig om. Det slås – eller forhandler – man om i disse dage.

Lokalpolitik 13. september 2009 06:00

Som borgere bør vi interessere os for, hvad det er for resultater, byrådene kommer frem til ved budgetlægningen. Og da ikke mindst hvordan det sker. Hvilket ikke altid er særlig nemt. I Aalborg spillede Magistraten i den forløbne uge med udspil indsamlet fra de faste udvalg. Magistratens skitse er ikke udtryk for det, som byrådet i sidste ende samler sig om; men det angiver den ramme, som vurderes nogenlunde holdbar. Torsdag i denne uge finder så 1. behandlingen sted i byrådssalen. Inden det endelige beslutningsmøde, der skal holdes 8. oktober, gennemføres et offentligt såkaldt orienteringsmøde i næste uge mandag den 21. september. Her skulle der være lejlighed til for interesserede borgere at høre nærmere om byrådsgruppernes holdninger til den kommunale økonomi, sådan som den tegner sig efter første runde i den politiske proces. Angiveligt skulle orienteringsmødet forme sig som en dialog mellem valgte og ikke-valgte (borgere og politikere), hvor der er mulighed for at påvirke budgetlægningen. I praksis viser erfaringen, at det traditionelle orienteringsmøde i budgetfasen udelukkende har et ”sludder-for-sladder”-formål, der skal give borgerne indtryk af, at de bliver både hørt og får indflydelse. Men sådan går det ikke. Budgetopgavens løsning er nemlig alene politikernes. Thi de alene vide, hvad der tjener os alle bedst. Og bedst er at holde kortene tæt ind til kroppen. I den udstrækning politikerne udfordres til at besvare spørgsmål, vil de – igen – sige: ”Det er for tidligt. vi forhandler jo”. Og af uransaglige grunde er forhandlinger altid totalt lukkede. De mellemregninger – argumenter og modargumenter – der kommer på bordet undervejs, er hemmelige og fortrolige. Det eneste, der kommer os ved, er det færdige og endelige resultat. At holde på hemmeligheder gør politikere betydningsfulde. Og jeg skal da lige love for, at den filosofi gør byrådspolitikere i Aalborg meget betydningsfulde. Af al den hemmelighedsholdelse opstår de mærkværdigste resultater: At tonsvis af billig kinesisk granit væltes ud over gader og torve – og derved vægtes højere end renovering af uhumske skoletoiletter, nedslidte børnehaver og faldefærdige offentlige bygninger. Hvilket i sidste ende begrundes med ”regeringens kvælertag” på den kommunale økonomi, der fremkalder råb og krav om statshjælp. I rent sprog er det i virkeligheden udtryk for, at der er kommuner, der ikke magter en fornuftig og nødvendig opgaveprioritering. Og derved i virkeligheden sætter den kommunale selvbestemmelse over styr. Det er ansvarsforflygtigelse af format. I Aalborg har vi et byråd, hvor det altovervejende flertal har gjort sig til passive tilskuere overfor en enorm - og magtfuld – forvaltning, der kører en stram og altkontrollerende funktion. Med fatale kiks undervejs. Hvis vi vil, kan vi – vælgerne – gøre noget ved det 17. november. F.eks. også tage stilling til (give karakter) til nogle af de fadæser vi har været vidner til i den forløbne byrådsperiode. Et oplagt – og aktuelt – tilfælde er skandalen omkring Havnehuset, hvor Teknisk Forvaltning, med den ansvarlige rådmand Mariann Nørgaard i spidsen er i gang med at påføre kommunekassen en kæmpeerstatning, fordi en banal byggesag har passeret gennem forvaltningen uden den agtpågivenhed, som den burde have haft. Først da nogle borgerreaktioner gjorde opmærksom på, at lokalplanen for området var overtrådt, kom de tekniske forvaltere i omdrejninger. I et uskønt forløb har både rådmand og stadsarkitekt forklaret, at der vel kunne dispenseres og lovliggøres. Det fik Teknisk Udvalg til at vågne op og vride armen om på rådmand Nørgaard og med et klart nej til dispensationer og andre smarte løsninger blev Havnehuset stoppet. Skandalen er imidlertid tydelig nok. Når det politiske system ikke drager konsekvenser må det være vælgernes opgave at sige fra. Og i øvrigt bør vi – vælgerne – øge tilsynet. Også med forvaltningerne! BENT ØBERG bor i Aalborg og er uddannet journalist med en fortid på 27 år i A-pressen og medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...