Vi bor jo ikke i en bananrepublik

NORDSØ-AFTALE:Det er en del af demokratiet, at flertallet kan beslutte. Det kan være barsk, hvis man føler, at flertallet bruger sin magt urimeligt og ødelægger ting, som man synes har høj værdi. Men i demokratiets ånd kan man så fremføre sine synspunkter i håbet om, at flertallet vil skifte ved næste valg, så et nyt flertal kan ændre på tingene. Sådan er politik på godt og ondt. Der er dog også sager, hvor en flertalsbeslutning ikke kan ændres efter et valg. Den aftale, som regeringen har indgået med A.P. Møller – Mærsk A/S om olien i den danske undergrund, er en sag af den karakter. Aftalen indeholder en bestemmelse, som vil binde kommende Folketing helt frem til 2042. Uanset, hvordan vælgerne sammensætter folketinget de næste 39 år, vil Danmark være bundet af aftalen uden muligheder for at ændre i den. Helt usædvanligt har regeringen skrevet under på, at såfremt der sker ændringer i skatter og afgifter på olie- og gasudvindingen i Nordsøen – som er danskernes ejendom – skal statskassen betale disse skatter tilbage. Det betyder, at de selskaber, som står for udvindingen, Shell, Texaco og A.P. Møller – Mærsk A/S har fået en grundlovssikret garanti imod skatteændringer helt frem til 2042. Som en uvildig ekspert fortalte på en høring i Folketinget, er det en klausul, som kun kendes i politisk ustabile lande som Rusland, Georgien eller Sydamerika. Derimod han intet vestligt land nogensinde indgået en sådan aftale. Regeringen opfører sig som ledere af en "bananrepublik". Aftalen er så vidtgående, at man end ikke kan rette fejl i lovgivningen, uden at risikere at blive mødt med et erstatningskrav. Alle uvildige eksperter har advaret imod en aftale af den karakter. Ingen kan forudsige, hvad der kommer til at ske i de næste 39 år. Uanset om der kommer nye store oliefund, højere oliepriser eller andre begivenheder, vil samfundet ikke kunne forøge sin del af fortjenesten fra Danmarks undergrund. Vi kan end ikke sikre, at vi kan bevare den andel, som er tilsigtet med aftalen, da man ikke kan lukke huller i skattelovene. Vi kan heller ikke regulere på olieskatten, hvis selskabsbeskatningen tvinges længere ned, som følge af en international udvikling. Kommende Folketing er bundet på hænder og fødder, med den aftale der er indgået. Det flertal, som stemmer aftalen igennem, vil stemme med bind for øjnene. Ingen kan overhovedet vide noget som helst sikkert om, hvad udviklingen vil bringe frem til 2042. Det er magtmisbrug, uansvarligt omgang med samfundets værdier og udtrykker en foragt for vælgernes muligheder for at ændre på tingene efter et valg. Det er en af de beslutninger, som et flertal vedtager imod et stort mindretal, som man næsten ikke kan leve med. En ny grundlov bør sikre, at det aldrig må kunne gentage sig. Demokratiet er kort og godt sat ud af kraft i de kommende 39 år. Var det virkelig den slags, som vælgerne gav Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti mandat til for to år siden?