København

Vi brokker os mere over naboen

Boligselskab har dobbelt så mange klagesager som for to år siden

Arkivfoto: Colorbox

Arkivfoto: Colorbox

KØBENHAVN:Skrald på bagtrappen, høj musik og ulovlige kæledyr får os i stigende grad til at klage over naboen, skriver DR P4 København.

Det viser nye tal fra boligforeningen AAB, der udlejer omkring 19.000 almene boliger i København og omegn.

Mens foreningen i 2014 tacklede 118 husordensager, steg det tal til 154 sager sidste år. I år har boligforeningen allerede registreret 233 sager.

Og det er blandt andet ulovlige kæledyr, der får os op i det røde klagefelt:

- Vi har en del klager over, at der bliver holdt dyr. Der er nogle, der, på trods af et forbud, anskaffer sig en hund eller kat, siger Camilla Sverdlin-Højer, der er chefjurist i AAB til DR P4 København.

Ifølge Tony Evald Clausen, der er ekspert i menneskelig adfærd, har vi mistet grebet om fællesskabet.

- Vi bor tæt, men vi lever langt fra sammen. Fællesskabsfølelsen er forsvundet. Vi føler ofte større fællesskab med nogen på internettet, end vi gør med dem, der bor inde ved siden af, siger han og uddyber overfor DR P4 København:

-Det er mig, mig, mig. Det er mine behov, det er mit hjem, det er mig, der bor her. Jeg er ligeglad med, hvad dine behov er. Det er mine behov, der er i front.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst