Vi bruger masser af strøm til sjov og ballade

Lysregningen udgør blot 12 procent af forbruget - se hvordan du kan spare

Vi bruger masser af strøm på blandt andet tablets og tv-apparater. Arkivfoto

Vi bruger masser af strøm på blandt andet tablets og tv-apparater. Arkivfoto

DANMARK:Forbruget af tv, it og elektronik sluger en stor del af det samlede elforbrug i en dansk familie.

I dag udgør den del af regningen hele 39 procent af det samlede forbrug i husstanden. Det er en stigning fra blot 17 procent i 1997. Det viser en undersøgelse, som Nykredit har lavet af danskerne strømforbrug.

Alene standby-strømmen til disse apparater udgør 10 procent af den samlede elregning. Og det er næsten det samme, som vi bruger på at lyse boligen op.

Opvask og tøjvask sluger strøm

Blot 12 procent af danskernes elforbrug går til belysning, mens opvask og tøjvask udgør 20 procent af en gennemsnitlig families elforbrug.

Men der kan hurtigt skæres noget af elregningen ved simple foranstaltninger, påpeger Nykredits forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen.

- Ved at købe elspareskinner, som gør det muligt at tænde og slukke elektriske apparater samtidigt, kan man med et enkelt slag slå en betragtelig del af sin elregning, siger han om undersøgelsen.

Se på energimærket

Samtidig kan det være oplagt at se på tv’ets energimærke. Stuealteret kan nemlig være den helt store strømsluger. Skal man have et nyt fladskærms-tv, kan forskellen i elforbrug løbe op i end 1000 kroner årligt fra det ene apparat til det andet.

- Man kan også reducere sit elforbrug ved at skifte fra stationær computer til bærbar, der i gennemsnit bruger en fjerdedel af den stationæres strømforbrug. Hvor hurtigt investeringen vil tjene sig hjem afhænger af, hvor meget computeren er tændt, siger forbrugerøkonomen.

Og når det handler om tøjvask og opvasken, kan omtanke også være med til at bringe elforbruget ned. Det er simple fif som at bruge tørresnoren, at fylde maskinerne helt op og ved at investere i mere energivenlige maskiner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.