Privatøkonomi

Vi bruger mere end vi har, men vi har råd til det

Jørgen Østerballe Jensen, kundechef, Sydbank Aalborg

Jørgen Østerballe Jensen, kundechef, Sydbank Aalborg

NORDJYLLAND:Danskerne bruger flere penge, end vi har, så vores kollektive gæld har nået nye højder. I slutningen af 2007 havde danskerne – unge som gamle – i gennemsnit en gæld på 410.000 kroner, som er tæt på en fordobling siden årtusindskiftet. Derfor har der i den seneste tid været debat om, at danskerne lever over evne. Trods danskernes rekordstore privatforbrug og status af det mest forgældede folkefærd i den vestlige verden kan vi ikke konkludere, at danskerne lever over evne. I det danske samfunds struktur og økonomi er der flere mindre synlige faktorer, der tæller på plussiden for privatøkonomierne. Danmark har eksempelvis en velfungerende offentlig sektor, der sikrer gratis uddannelse og sygehusvæsen, et relativt højt niveau for offentlig understøttelse og et veludbygget pensionssystem. Alt dette mindsker behovet for at spare penge op i den enkelte husholdning. Vi har også et meget effektivt lånemarked, så boligejere i højere grad kan udjævne deres private forbrug over hele livet og på den måde få glæde af friværdierne løbende frem for at lade dem stå passivt i murstenene. Ved kun at vurdere ud fra gælden får man et for unuanceret billede af danskernes økonomi –formuerne bør også indgå i helhedsvurderingen. Danskernes formuer er historisk stærke trods de seneste års stigende gældssætning, som stigende pensionsopsparing og formuegevinster fra boligmarkedet og investeringer har opvejet. Den seneste tids pres på boligmarkedet og de finansielle markeder er dog begyndt at sætte negative spor i formuerne, men danskerne er godt polstret til modvind. Dertil kommer en særdeles gunstig makroøkonomisk situation med blandt andet rekordlave renter og et historisk stærkt arbejdsmarked. Forbrug er ikke ekstremt Hverken i historisk eller internationalt perspektiv er de seneste års forbrugsfest dog særlig ekstrem. Danskerne havde nærmest fem års forbrugspause i kølvandet på Pinsepakken i 1998, og de seneste års forbrugsfest skal ud over den gunstige makroøkonomiske situation og de større formuer også ses i lyset af et opsparet forbrugsbehov. I de seneste ti år har danske forbrugere faktisk fået baghjul af forbrugerne i alle de lande – med undtagelse af Tyskland, hvis økonomi har været punkteret – vi ynder at sammenligne os med. Danskerne har heller ikke benyttet sig af muligheden for at suge på friværdierne, som Nationalbanken konkluderede i slutningen af 2007: – Den gode formuestilling afspejler blandt andet, at de stigende friværdier i boligerne kun er blevet belånt i begrænset omfang. De senere års stigende private forbrug har generelt fundet sted for tjente midler.