Vi bukker vel ikke underfor terorisme - eller hva'

"Vi bukker vel ikke under for terorisme – eller hva'". Mange gange de forløbne år har vi vel hørt ovenstående sætning , men er det nu også rigtigt - eller hvad.

Verden inden 11. september 2001 var på rette spor. Israel/Palæstina var tættere på en løsning end nogen sinde. Berlinmuren faldet og Sovjet sammenbrudt. Mange diktaturstater og komunistiske styrer sammenbrudt. Verden var langsomt og sikkert på vej mod fredeligere og stabile tilstande. En meget lille gruppe af jordens befolkning (vi kalder dem islamiske fundamentalister) ønskede ikke denne udvikling. De forsøgte med et meget veltilrettelagt terroranslag at ændre verdensbilledet. Det lykkedes for dem 11. september. Denne dag døde 3000 uskyldige mennesker i New York. (Samme dag døde 3000 uskyldige mænd, kvinder og mest børn, af malaria i ulandene, en i Vesten let helbredelig sygdom.) Det var en terror handling der kunne udføres af 30 eller maks. 50 personer ud af jordens seks milliarder. De fik succes! USA valgte som det ellers ikke er velanset i verdensbilledet at give efter for terror og give terroristerne det de ville have - en verden i brand. At give efter for terror og give køb på vores såkaldte værdier og normer i vesten har siden været en del af verdensbilledet. USA lagde ud med at sælge ud af menneskerettighederne og oprette Guantanamo og ændre deres lovgivning, den såkaldte terror pakke der indskrænker almindelige folks frihed. Flere lande fulgte trop. Senest har vi set det i Londen, hvor man er begyndt at nedskyde mørklødede folk forklædt som elektrikere, og i Danmark leverede vi også et eksempel ved at trække folk hjem, og fraråde tilrejse, efter angrebet på Sinai-halvøen. Nej - i den vestlige verden bukker vi ikke under for terrorisme - eller hva'. Hvor stort et problem er terrorisme egentlig? I 2001 der er den vestlige verdens største terror år, døde vel maks. 4000 mennesker på verdensplan. Samme år døde mere en en million mennesker af malaria. De 4000 kan endda overgåes af det samlede antal trafikdræbte i Europa det år. Så jeg ville hellere se George Bush erklære krig mod malariamyggen - og Tony Blair iværksætte en offensiv mod denne verdens bilfabrikanter. Kære medborgere i vesten - tag jer sammen. Terror rammer tilfældige uskyldige mennesker ligesom malaria, hjertekarsygdomme, kræft og trafikulykker. Risikoen for at du omkommer af terror er noget mindre end chancen for at du ender som offer for dit eget valg af fødevarer. Det er desværre en betingelse ved livet at vi ikke slipper ud af det i live. Det er selvfølgelig ikke godt nyt for Bush og Blair, der politisk og økonomisk har brug for denne kamp mod terror. Men terror er ikke engang efter Madrid, London og Egypten forholdsvis set et problem i verden. Kampen mod terror er en kamp mod symptomerne på den virklige sygdom på jorden. Vestens ringeagt for menneskeliv i den 3. verden. 50 døde i London medfører fordømmelse fra FN og vores egen udenrigsminister samt to minutters stilhed. 100 døde efter terror i Irak – ingen reaktion. Hvis du næste gang der erklæres to minutters stilhed for en smule døde vesterlændinge høre en bil der køre og dytter i protest er det måske mig. Til gengæld kan det være, at jeg fordyber mig i stilhed over nogle af de andre billeder, denne verden har sat på min nethinde. Døende afrikanske børn med fluer i ansigtet. Den irakiske far der løber til sygehuset med sin søn i favnen. Den våde plet i skridtet på drengen, der afslører at han har tisset i bukserne af skræk da han så de amerikanske tanks komme imod ham, eller at faren kommer for sent? Kampen mod terror er som at kæmpe mod en løve ved at kaste kyllinger på den. Vi fodrer den. Efter iværksættelsen af USA's såkaldte kamp mod terror, er denne styrket som aldrig før. Nye selvmordskandidater klækkes kloden rundt dagligt. Jeg håber den vestlige verdens kristne fundamentalister snarest taber magten i USA og England, og at vi derefter kan indse at vi i stedet for ofre for terrorisme, nærmere er blevet statister i terroristernes skuespil, der handler om at frembringe en verden styret af frygt, hævn, krig og elendighed.