"Vi cykler til arbejde" er klar til afgang igen
Jammerbugt Kommune er igen med i den landsdækkende kampagne "Vi cykler til arbejde - 2017," der løber af stablen i maj måned.
Det er meningen, at arbejdspladserne melder sig til som hold på www.vcta.dk
Det er ikke kun velvære og motion det gælder.
Der er også præmier på spil. Det største er et rejsegavekort på 10.000 kroner til hver af deltagerne på vinderholdet.
Og i denne anledning vil Sundhedsafdelingen Jammerbugt Kommune også være med.
Her stiller man en sundhedskurv på højkant, og vinderne findes ved lodtrækning.
Det er Borgmester Mogens Gade, der overrækker kurven til vinderne i juni måned på deres arbejdsplads.
For at deltage i den lokale konkurrence i Sundhedsafdelingen, skal der sendes en mail til Sundhedssekretær Tina Charlotte Godsk: cgl@jammerbugt.dk.
Det er også muligt at melde sig til på telefon 41 91 21 03.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.