EMNER

Vi drikker som svin

Danskerne drikker for at blive svinestive og ikke for at nyde alkoholen.

Unge studerende drikker meget. Men det får følger senere i livet. Arkivfoto

Unge studerende drikker meget. Men det får følger senere i livet. Arkivfoto

Sådan lyder forklaringen fra Sundhedsstyrelsen, efter en undersøgelse fra EU-Kommissionen har vist, at danskerne drikker meget, selvom vi er klar over konsekvenserne. Chef for Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, Else Smith, er ikke overrasket over undersøgelsens konklusioner. - Der er rigtigt mange mennesker i Danmark, som drikker for at blive berusede. Så får det en beruselsesfunktion og ikke en nydelsesfunktion somi andre europæiske lande, siger Else Smith. Danskerne drikke til alt Hun peger på, at danskerne i alle sammenhænge drikker alkohol både til koncerter, sportsbegivenheder og fester. Else Smith nikker genkendende til, at danskerne virker nærmest ligeglade med de problemer, som alkoholen giver, selvom vi kender dem godt: - Hvis du ser på folk, der ryger, så vil langt de fleste gerne holde op, og overvægtige vil gerne tabe sig. Men dem, der drikker mere end det anbefalede, har ofte ingen problemer med det. Drik med måde Danmark er eksempelvis det land, hvor flest peger på, at gravide tager skade af alkohol. - Det er glædeligt, at vi beskytter vores ufødte børn, men vi skal også passe på vores fødte børn, når de er unge og bliver voksne. Det glemmer vi nogen gange, når det kommer til alkohol, siger Else Smith og fortsætter. - Vi bliver nødt til hver især at sige, at vi kun drikker de genstande, der er nydelse, men dropper dem, der gør os berusede, som bare er påfyld. /ritzau/