Vi dyrker livet på matriklen

Danskerne svælger i glittede livsstilsmagasiner og boligprogrammer i tv. Vi er, hvor vi bor. Men hvad sker der, når parcelhuset bliver en del af meningen med livet?

Harald Nyborg kataloget har altid været et samlingspunkt i min familie. Her kunne flere generationer finde stof til timevis af læsning, mens de drømte om rystepudsere og højtryksspulere eller bare et nyt sæt havehandsker. Hver lørdag blev traileren med et tungt "klonk" spændt bag på bilen, og man trillede mod trælasten, hvor der blev hilst på venner og naboer, mens man indsamlede remedier til weekendens pudsen, banken og smøren. Min familie er ikke atypisk. Faktisk er Danmark et land beboet af boligglade "gør-det-selv"danskere, der i den grad dyrker livet på matriklen. Igennem de sidste årtier er byggemarkeder skudt op som paddehatte i blød muld overalt i landet, og mange klapper i hænderne over afdragsfrie lån, blanke boligmagasiner og ikke mindst tv-kanalernes bølge af boligprogrammer som "Hokus Krokus", "Helt solgt" og "SOS- Jeg har gjort det selv", der uge efter uge topper listen over de mest sete programmer. Nu kunne man tro, at boligglæden og de høje seertal blot er et udtryk for, at vi har fået flere penge at investere i silkepuder og kvadratmeter. Men dyrkelsen af boligen handler om langt mere end mønter og mursten, forklarer antropolog, Siv Raun Andersen, der har forsket i danskernes boligvalg og boligdrømme og til juni udgiver bogen "Over hækken", der bygger på en omfattende undersøgelse af beboerne i to danske parcelhuskvarterer. - Boligen og i særdeleshed indretningen er blevet en måde at signalere, hvem vi er. Symbolværdien for hvordan vi bor har løsrevet sig fra brugsværdien gennem de sidste årtier. Førhen blev vi ikke i samme grad målt på, hvordan vi boede, men i dag er vi er deltagere i en livsstilskonkurrence, der aldrig ender. Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os til. Det kan vi blandt andet vise gennem vores boligindretning, og vi bliver aldrig færdige med at iscenesætte os selv, forklarer Siv Raun Andersen. Tidligere tænkte man i gode, gedigne lokaler og områder, der nemt kunne nås med en klud. Det skulle først og fremmest være praktisk. Man havde ikke brug for at signalere, hvad man var til omverdenen, for man var fast knyttet til et sted eller en socialklasse med et bestemt syn på indretningen. - Det moderne menneske må konstant vælge at skabe sig selv. Blandt andet i den måde man bor på, siger Siv Raun Andersen. Derfor er boligindretning blevet smart og trendy. Men man skal ikke tro, at det kun er de unge og hippe, der vælger sofaen med omhu. - Vi vil gerne sende forskellige signaler alt efter hvilken aldersgruppe, vi tilhører. Familier med små børn vil som oftest gerne vise, at de har tid og overskud via deres boligindretning. Men tendensen gennemsyrer flere generationer, så man helt ned til børneværelset kan se, at de små har fået lov at indrette sig i en særligt "Kaj og Andrea grøn", og derigennem vise hvem de er, forklarer Siv Raun Andersen. Udendørs gæstfrihed Derfor er det bestemt ikke ligegyldig for andres syn på én, om man har væg til væg hessian i dagligstuen eller falmet 70'er HTH i køkkenregionen. - Danskerne har aldrig knyttet så meget identitet til deres bolig, som de gør i disse år. Vi bruger boligen som et visitkort, og det er blevet langt vigtigere, hvad man signalerer med sit hjem. siger seniorforsker ved By og Byg Claus Bech-Danielsen, der igennem flere år har undersøgt danskernes forhold til deres bolig. - Det handler om at sætte sit eget præg på boligen og derigennem udvikle sin personlighed. Man bruger den evige "gen-indretning" til at finde ud af, hvem man egentlig er og spejler sig i boligen. Når man laver justeringer på boligen og "gør det selv", er det ikke kun fordi, man vil skabe forandringer. Man vil også finde ud af, hvem man selv er, og hvad man godt kan lide, siger Claus Bech-Danielsen. Det er derfor ikke skæve skuffer og nedslidt linoleum, der får os til at skifte køkkenet ud. De fleste forbedringer er langt fra en nødvendighed. Vi skifter ud, fordi rummet skal være "lige os". - Når folk valfarter til Silvan lørdag formiddag, handler det dels om fysiske forandringer - at man skal have mere plads til børnene eller på anden måde indrette sig mere praktisk, men for mange mennesker er det en form for "livsstilsrenovering", hvor man skaber knaster på huset for at vise, hvem man er, siger Claus Bech-Danielsen, der forklarer, at køkkenet er danskernes absolutte favoritsted, når det gælder om at sende de rigtige signaler. Her kan de sætte det personlige fingeraftryk på flotte fliser og blanke elementer. - Det er paradoksalt, at køkkenet fylder mere og mere i boligen i et årti, hvor vi bruger mindre tid på at lave mad. Det er blevet husets fine rum, som skal udstråle overskud. Køkkenet er i den grad blevet en livsstilspræsentérbakke, forklarer Claus Bech-Danielsen. Vores boligglæde rummer også andre paradokser. Der hersker en vis ubalance mellem lysten til at sende de rigtige signaler i stil, indretning og pyntenips og det antal mennesker, som signalerne når frem til. - Forholdet mellem hvor ekstremt meget energi og mange penge man lægger i indretningen, og hvor mange der kommer ind og ser det, kan godt undre. Der er bestemt ingen gennemstrømning af mennesker i hjemmet, som stadig er et meget privat sted. De fleste vil langt hellere mødes i haven eller allerbedst på et sted uden for matriklen, siger Siv Raun Andersen. Ude godt... En anden grund til vores ivrige interesse for de hjemlige kvadratmeter kan være behovet for ro midt i en urolig verden, hvor mange flytter sig hurtigere, end hovedet kan være med, mener Claus Bech-Danielsen. Vi slår rødderne endnu dybere i stuegulvet i takt med omgivelsernes hastige forandring. Boligen er blevet hele verdens navle, og de mange fysiske forbedringer har rodfæstet os i sådan en grad, at mange kan have svært ved at forlade det hjemmegjorte. - Når folk gennem mange år har gået og hamret og pudset på et hus, kan de ikke nænne at flytte fra det igen. For det er ikke kun fysiske ting, der har forandret sig. Det er også mentale ting, der ændrer sig, når man har gået og forsøgt at skabe en "hjemfølelse", siger Claus Bech-Danielsen. Og den indre Jørgen Leth lever i bedste velgående i mange danskere. - Man skulle egentligt tro, at det var finere at give penge ud på håndværkere, men det er langt flottere at gøre det selv. Det, at du laver tingene selv, signalerer overskud og viser, hvem du er. Man markerer, at man er én, der gør noget ud af tingene. Man demonstrerer kreativitet og giver det personlige præg ved for eksempel at lave en lille krakelering i malingen, og overskuddet fremviser man også ved lige at have tid til at sy de nye Isabella Smith-inspirerede puder, forklarer Siv Raun Andersen. Lige så snart vi har fri fra kontoret, kaster vi os fornøjet over hammer og pyntenips. - Gør det selv bølgen er også blevet en hobby, hvor man kan bruge al fritiden på at file og justere på boligen, siger Claus Bech-Danielsen og fortæller, hvordan en adspurgt hustru i en undersøgelse om boligvalg smilende begrundede boligskiftet fra lejlighed til hus med: "At nu kunne han jo ikke pudse mere på bilen". Gør det selv spiralen drejer, og vi bliver år efter år ved med at lave forbedringer, forandringer og fornyelser i huset og haven - Man bliver aldrig færdig! griner Siv Raun Andersen og fortsætter: - Jeg har aldrig hørt nogen sætte sig ned og sige: Puh ha. Det var godt, nu er jeg færdig. For man bliver også anerkendt af andre på, at der hele tiden sker noget. Køkken og kærlighed Nu kunne man fristes til at gribe en klassisk fordom om redebyggeri og tro, at det helt og holdent var fruen i husets idé at dyrke de fire vægge, men det er langt fra tilfældet. - Boligen er blevet et projekt for parforholdet. Groft sagt ordner mændene det ydre, mens kvinderne tager sig af det indre. Det er ofte kvinderne, der lægger planerne, og mændene, der udfører dem, siger Claus Bech-Danielsen. Fliserne til det nye badeværelse bliver fundet i fællesskab, og der bliver brugt mange timer under køkkenlampen med at diskutere fremtidige forbedringer. - Det er jo familiens image, der står på spil, siger Siv Raun Andersen. - Det er ikke kun kvinderne, der går op i, hvordan det hele ser ud. En mand véd, at han bliver vurderet på, hvad han har lavet, og det er hans selvidentitet, der står på spil, når de andre fyre fra vejen vurderer den hjemmegjorte carport. Mænd er lige så stolte over at vise deres hjem frem som kvinder, men de lægger mere vægt på materialer og kvalitet fremfor puder, forklarer hun. Men hvornår vil denne boligbølge da stoppe, får man lyst til at spørge, når man forgæves vrider fjernbetjeningen mellem kanaler med "Hokus Krokus" og gode råd om linolie, eller irriteres over trailertrafikken i weekenden. Hverken Claus Bech-Danielsen eller Siv Raun Andersen tror, at den danske boligiver har toppet endnu. Hjemmet vil have høj status langt ud i fremtiden, og tendensen vil forstærkes yderligere af opfindsomme tv-programmer og øget sideantal i boligmagasinerne. Vi er, hvor vi bor. Så enkelt kan det sammenfattes. Efter at have gennemført mange personlige interviews med boligejere har Claus Bech-Danielsen måttet konstatere, at man ikke kan analysere boligforhold uden også at høre om giftermål, børn og skilsmisser. - Du kan ikke snakke bolig uden at tale om folks livshistorie. Dit liv, din identitet og din bolig hænger uløseligt sammen, siger Claus Bech-Danielsen. Uge efter uge... ...klæber tusindvis af blikke til skærmen, når diverse tv-kanaler byder på programmer om hus og have. Lektor og Ph.d i medievidenskab på Aarhus Universitet Hanne Bruun, mener forklaringen på boligprogrammernes høje seertal skal findes i lige dele inspiration og identifikation. Og så er det ufarligt fjernsyn. - Det svarer til at gå gennem et boligmagasin og drømme om alle de møbler man ville købe, hvis man havde råd. Det er et fredeligt område uden nogen form for konflikter. Det er interessant, men ikke vigtigt, og børn kan også kigge med, siger Hanne Bruun. Boligprogrammerne bevæger sig i et felt, der ligger tæt på privatlivet, og ved at kigge på andre får man ideer, der ligger indenfor rækkevidde, men Hanne Bruun mener, at nogle af boligprogrammerne ligner reklamer lige rigeligt. - Det kommercielle aspekt lurer lige under overfladen. Programmerne har reklamens værdi, hvor en vare løser et problem, siger Hanne Bruun. Hun finder, at markedet er ved at være mættet med éns programmer, og mener, man er nødt til at nytænke koncepter og målgrupper, hvis man skal have seerne til at hænge på. Uge efter uge.

Forsiden