Vi elsker at arbejde, men ingen ved hvorfor

Stort projekt undersøger, hvad der er afgørende for datoen for vores sidste arbejdsdag - og der er ingen enkle svar

AALBORG:Melodien er velkendt fra den politiske debat: Danskerne trækker sig for tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Især den unikke danske ordning med efterløn er skyld i, at vi mangler arbejdskraft her i landet. Som omtalt på forsiden af dagens avis forholder det sig bare ikke sådan. Af alle EU-borgere er det kun svenskerne, der bliver længere på arbejdsmarkedet end danskerne - i samtlige øvrige EU-lande bevæger seniorerne sig tidligere ud på golfbanen (eller hvor de nu går hen). Modsætningen mellem myte og kendsgerning understreger, at hele spørgsmålet om tilbagetrækningsalder er særdeles kompliceret, hvad enten man bruger nationale eller internationale briller. Et stort forskningsprojekt på Aalborg Universitet, som er finansieret af Rockwool Fonden, skal nu søge at afdække svarene på nogle af de mange spørgsmål. - Vi har haft mulighed for at kombinere en lang række metoder, blandt andet registerundersøgelser, surveys og interviews, for at indkredse, hvad der får folk til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet hvornår - og hvad der får dem til at blive. Det er den største undersøgelse af sin art nogensinde, måske ikke kun i Danmark, siger professor Per H. Jensen. Han er tilknyttet centeret for velfærdsforskning sammen med blandt andre professor Jørgen Goul Andersen. De regner med at have undersøgelsen klar til efteråret, men en af konklusionerne var næsten klar på forhånd: Det er meget svært at sammenligne fra land til land, for regler for pension, sygedagpenge, understøttelse, ledighedsperioder og førtidspension veksler voldsomt. Også indenfor mange lande er reglerne særdeles komplekse. Når de to forskere sammenligner tilbagetrækningsalder, omfatter tallene som hovedregel kun mænd. Det skyldes især, at kvinderne i mange europæiske lande er kommet senere og i mindre tal ud på arbejdsmarkedet - derfor giver det ikke den store mening at tale om, hvornår kvinder i gennemsnit forlader samme arbejdsmarked. Efterløn trodser myte Den danske forskning knytter sig blandt andet til efterlønnen. Den blev i sin tid indført for at give nedslidte mulighed for at forlade arbejdsmarkedet - og dermed skaffe plads til unge i en tid med høj arbejdsløshed. - Vores projekt har taget udgangspunkt i den kendsgerning, at det stadig i høj grad er de nedslidte, der går på efterløn, trods myterne om det modsatte, forklarer Per H. Jensen: - Især to grupper går på efterløn. 60-årige, der får den lave takst og desuden bliver modregnet for privat opsparing til pensionen, samt 62-årige, der kan høste fordelene ved at vente. De, der går af som 60-årige er stadig langt den største gruppe - og vores tal viser, at de har en markant kortere restlevetid. Det har ofte været fremført, at de, der går på efterløn, har lige så godt helbred, for de har ikke gået hyppigere til læge end andre. Men det skulle de tydeligvis have gjort. Projektet vil også undersøge, om de, der går på efterløn, i det hele taget får et længere otium. - Vi ved også, at folk på efterløn generelt lever beskedent. Husstandsindkomsten ligger i gennemsnit lavere end for ledige, så de golfspillende tandlæger på efterløn er en myte, supplerer Jørgen Goul Andersen. Han peger desuden på, at efterlønnen er ved delvist at udfase sig selv, især for de bedrelønnede efterhånden som arbejdsmarkedspensionerne bliver større. De modregnes nemlig i efterlønnen gennem alle de fem mulige år. - Samtidig udgør kvinderne et hastigt voksende flertal af dem, der går på efterløn. I starten var det overvejende mænd, og helt ubevidst tænker mange stadig på en efterlønner som en mand. Kvinderne har flere helbredsproblemer, og de har mindre pensioner at få modregnet. Og så er de i gennemsnit tre år yngre end deres mænd - men par vælger ofte at stoppe på arbejdsmarkedet på samme tid, forklarer Jørgen Goul Andersen. Og tilføjer med et smil: - Kunne man opdrage kvinderne til at vælge knapt så gamle mænd ¿ eller opdrage mændene til at vælge knapt så unge kvinder ¿ ville der være færre på efterløn. Spørg i Delfi Forskerne undersøger også, hvad der får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. - Vi ved, at der er to hovedårsager. En gruppe er fastlåst af sociale og økonomiske årsager - for eksempel bliver enlige kvinder markant længere på arbejdsmarkedet end gifte. Den anden gruppe bliver ved på grund af gode og udfordrende job på gode vilkår, i særdeleshed akademikere, siger professor Per H. Jensen. Det er alle disse faktorer, projektet skal søge at give præcise svar på. Som det er i dag, ved vi alt for lidt om, hvad der skal til for at få folk til at fortsætte, eller hvad der vil blive konsekvensen af at hæve efterlønsalderen. Der laves mange flotte beregninger, men de bygger på antagelser, man ikke har undersøgt, siger Jørgen Goul Andersen. - Man kunne næsten lige så godt spørge oraklet i Delfi. Man skal i hvert fald være varsom med at tro, at en ændret aldersgrænse automatisk får folk til at blive længere. Det kan give grimme lommesmerter for finansministeren. Men omvendt kan det være, at man kan få endnu flere til at blive på arbejdsmarkedet, hvis man trykker på de rigtige knapper, understreger Jørgen Goul Andersen.