Vi elsker skoven... ...men behandler den skidt

Skoven mister mere og mere af sit mangfoldige plante- og dyreliv, og det er ikke lykkedes hverken Danmark eller andre EU-lande at leve op til målsætningen om at få standset naturens nedtur inden 2010

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vi mennesker har været dygtige til at sikre en optimal ressourceudnyttelse i skovene med vores egne behov for øje. Skoven giver os drikkevand, juletræer, tømmer og rekreation. Det er der brugt mange ressourcer på, men sådan ser verden ikke helt ud, hvis man er en sommerfugl, en flagermus eller en svamp - og disse arter og mange flere har betalt en høj pris, siger ler Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. (Foto: Colourbox)

NORDJYLLAND:Så skulle det være ganske vidst - foråret er landet. Egernet er i fuld gang med parringen, og luften er fuld af fuglesang, mens gæssene tripper for at komme ud på ynglepladserne. Vi mennesker står også og tripper efter en lang, kold vinter. Vi vil ud i naturen - og snart vil vi valfarte til den danske skov, som vi elsker. Men skoven skranter, for den mister mere og mere af det biologiske liv, der er en forudsætning for, at den kan overleve på længere sigt i al sin mangfoldighed. Og det skyldes ene og alene vi mennesker. Vi har været alt for optaget af at rane til os af skovens træer, men vi har glemt at respektere de mange levende organismer, planter og dyr, der har skovens som deres hjem. Alle indgår de i den såkaldte fødekæde, og hvis man river for mange led ud af kæden, ender økosystemet med at bryde sammen. Ikke i dag, ikke i morgen - men kommende generationer vil kunne mærke det. Men vi er ikke alene om at behandle naturen skidt. Det gør de øvrige EU-lande også. I 2002 besluttede EU, at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten - skulle stoppes inden 2010. Det mål er landene slet, slet ikke i nærheden af, så den 15. marts smed Unionens miljøministre håndklædet i ringen. Nu skal målet i stedet nås om ti år - i 2020. Vi har spurgt den nye miljøminister Karen Ellemann (V) hvorfor, det er gået så galt? - Det er rigtigt, at Danmark er i den samme situation som resten af verdens lande, der heller ikke har opfyldt målet. Men det er ikke fordi, vi ikke har gjort noget. Det tager tid at vende udviklingen både for skoven, hederne, søerne og al den øvrige natur, vi har i Danmark. Det er ikke alene et spørgsmål om at afsætte penge til naturbeskyttelse, men også andre sektorer som landbruget, skovbruget og fiskeriet skal bidrage. Projekter brænder inde En af de største hjemlige eksperter på skovområdet Flemming Rune, der er biolog og forsker ved Skov & Landskab på Københavns Universitet er enig med miljøministeren i, at det er et langt, sejt træk at bremse tabet af de mange livsformer i naturen, som vi mennesker - for egen vindings skyld - har drevet rovdrift på i århundreder. Men der har heller ikke været den store vilje til at nå målet, siger han: - Vi kunne have gjort meget mere, end vi har gjort - og dermed have reddet arter, der nu er uddøde ikke mindst i de danske skove, siger han: - Det her koster penge, og pengene skal komme fra politikerne. Vi har et helt forskningsmiljø - ildsjæle - som brænder inde med projekter. De vil gerne i gang med at opfylde EU-målene, men de kan ikke skaffe penge til projekterne. Desværre er der flere stemmer i at give skattelettelser, end i at sørge for, at kommende generationer har en sund og naturlig bøgeskov, de kan gå ud i. Miljøminister Karen Ellemann (V) mener, at politikerne har taget 2010-målet alvorligt, men hun erkender, at det er nødvendigt at vi nu lægger os ekstra i selen for at nå de nye mål i 2020. - Vi ved, at det virker at gøre en indsats. Det har vi for eksempel set med Skjern Å, bæverne og Vildsted Sø. Naturen reagerer positivt, når man passer på den eller forbedrer kvaliteten. En gratis omgang - Vi mennesker har været dygtige til at sikre en optimal ressourceudnyttelse i skovene med vores egne behov for øje. Skoven giver os drikkevand, juletræer, tømmer og rekreation. Det er der brugt mange ressourcer på, men sådan ser verden ikke helt ud, hvis man er en sommerfugl, en flagermus eller en svamp. Og disse arter - blot for at nævne et lille udsnit - har skoven som deres foretrukne levested. Og de har betalt en høj pris, fortæller Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, og giver nogle eksempler: - Der er mange arter som har specialiseret sig i at leve i skovlysninger - varme, fugtige, lyse steder. Men når vi effektivt planter til med skove, hvor træerne står tæt ved siden af hinanden, og vi dræner vådområderne for at udnytte jorden optimalt med produktion for øje, så sker der det, at planter og dyr uddør, fordi de ikke kan leve i disse miljøer. Rasmus Ejrnæs giver ikke umiddelbart så meget for de mål, som EU hidtil har sat sig med hensyn til at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed: - Det her er hensigtserklæringer og der er ingen sanktioner, hvis ikke aftalen bliver overholdt. Det er en gratis omgang. Hvis det skal batte noget, skal man have forpligtende aftaler, og der skal sanktioneres, hvis delmålene ikke bliver overholdt. Det tror jeg, at alle der har fulgt med i klimakonferencen og kampen om bindende CO2-mål, vil give mig ret i. Skovpolitisk udvalg Karen Ellemann er enig i, at der er brug for mere bindende aftaler, og derfor er der nu - på dansk opfordring - aftalt i EU, at der fremover skal være delmål, så det bliver muligt at følge udviklingen undervejs mod 2020. Og når det gælder skovene, så synes ministeren, at biologerne underkender, hvad der faktisk er gjort for at standse tilbagegangen i naturen: - I løbet af de seneste har vi fået en naturskovsstrategi, som blandt andet betyder, at der er udlagt skovarealer helt uden drift. Regeringen har afsat 42 millioner årligt til at gennemføre vand- og naturplaner i skovene. Og i løbet af foråret nedsætter jeg et skovpolitisk udvalg, der kan komme med ideer til, hvordan skovene på én gang kan bidraget til at løse klimaudfordringerne, give muligheder for friluftslivet og sørge for beskyttelse af natur og grundvand. Endelig vil jeg nævne, at i statens skove har regeringen igangsat en omfattende omlægning til naturnær skovdrift, som betyder, at dyr og planter får bedre levevilkår, og vi dermed får en mere mangfoldig natur. Alt sammen gode tiltag lyder meldingen fra Michael Stoltze, biolog og medlem af Skovrådet for Danmarks Naturfredningsforening. Men han jubler ikke. Han har sine forbehold: - Hidtil har regeringen i forhold til tiltag i naturen ikke været så interesseret i at lytte til fagfolkene. Meningen er vel, at politikerne træffer nogle valg, som beror på god rådgivning - og at valgene ikke grundlæggende må være i strid med eksperternes vurdering. Det sidste har vi desværre oplevet alt for tit, men det glæder mig, at den nye miljøminister vil nedsætte et skovpolitisk udvalg, der kan komme med idéer til hvordan vi løser de mange problemer. Løsningerne har vi bestemt. Og vi glæder os til at komme i gang. Så må vi bare håbe, at det ikke også denne gang viser sig at være tom snak.