Vi er bare lynkinesere, siger hjerneforsker

Verdens klogeste dyr ikke mennesket

Dyr 1. februar 2003 07:00

FREDERIKSHAVN: Da Madsen - Peter Lund - var lille gik, han med sin lillebror, Madsen - Anders Lund - i Zoo - som ret beset er det vildeste sted i byen København. Dér hang et skræmmende skilt over et stort spejl. På skiltet stod: se verdens farligste dyr. Dyret var selvfølgelig mennesket i spejlet - og dét blev Madsen - Peter Lund - meget skræmt over. Som voksen blev han læge og hjerneforsker, og han har således brugt mange år på at udforske, hvad der sker inde i bøtten på verdens farligste dyr - som slet ikke er verdens farligste dyr alligevel, viser det sig! Alt dette og meget mere vil han fortælle om i aften i Colosseum - når han sammen med toner og musik af Henrik Balling og Bjørn Fjæstad fra orkestret BAAL synger. - Det bliver en enestående aften, hvor alle, også os selv, har mulighed for at blive klogere. Og publikum får en mulighed for at høre noget, det aldrig har hørt før. Og vi præsenterer en helt anden vinkel - for hvem er vi mennesker egentlig, hvor kommer vi fra og hvordan har vi arbejdet os op fra generationer af huleboere til avancerede individer, siger Peter Lund Madsen, der lover at han ikke selv bryder ud i sang. Det har han nemlig folk til. - Mennesket er lige netop IKKE et dyr, men kun også lige netop. Det er fordi vi kan to ting, som dyrene ikke kan. Nemlig har vi evnen til at blive klogere generation efter generation og så har vi evnen til at nære medfølelse - til at tænke abstrakt. Vi er de eneste der kan lære at forstå, hvordan et andet menneske føler, siger Peter Lund Madsen. Han tror ikke meget f.eks. på den alternative drømmetydnings symbolverden. - Nej, jeg tror i hvert fald ikke på, at hvis du drømmer om en blå delfin, så er det, fordi du har kunstneriske evner - og bliver god til akvarelmaling - drømme er ikke et kodesprog, siger Lund Madsen. Han kan afsløre, at mennesket netop IKKE er verdens farligste dyr - dét er nemlig de blågrønne alger, og dén historie kommer der også en forklaring på. - Neej, vi er bare lynkinesere. Og vi er i øvrigt knap så uundværlige, som vi selv tror. Vi er kun uundværlige for os selv. Og heller ikke særligt kloge. Er man rigtig klog, så fortæller man det allersværeste på en let måde, så alle folk forstå det. Sé det er en kunst. Grisen er derimod verdens klogeste dyr, siger Madsen. Dén kan han tage længere ud på landet med - og dét gør han så i aften.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...