Vi er bombet 30 år tilbage

Opfordring til landets politikere om at revurdere deres holdninger til centralismen. I min egenskab af musiklærer ved Skive Musikskole er jeg gennem en mail fra vores musikskoleleder Peter Bæk blevet orienteret om Kunstrådets afslag til Skive Musikskole på ansøgning om at blive MGK-center og Musikudvalgets begrundelse for at vælge Holstebro Musikskole.

Set i forhold til det store geografiske område, som musikudvalget har besluttet kan dækkes af ét MGK-center i den nye MGK struktur, er det helt klart, at Holstebro ligger "mest midt i", og det er også en kendsgerning, at rammerne for musikskoledrift her hører til de absolut bedste i landet takket være politisk vilje og dygtig ledelse. Men det er også de eneste af de anførte væsentlige parametre, der helt entydigt peger på Holstebro. De øvrige kan diskuteres, og med hensyn til erfaring med talentarbejde og MGK peger pilen direkte væk fra Holstebro, hvis intentionerne om bedre vilkår for talenter i alle dele af landet skal tages alvorligt. I rapporten om MGK-undervisning fremhæves positivt Skive-modellen, som er et samarbejde mellem musikskolerne Skive, Thisted og Viborg med central undervisning i Skive én dag om ugen. Dermed har det gamle Viborg amt været dækket nogenlunde. Med de afstande, der er tale om - fra Hanstholm i nord til Bjerringbro i sydøst - kan der efter min mening kun blive tale om nogenlunde. Og en yderligere centralisering, som der nu er lagt op til, vil være et direkte tilbageskridt for såvel talentudvikling som musiklivet i almindelighed i det nordvestjyske område. Før oprettelsen af MGK i Viborg amt i 1998 - som et af de sidste - havde de 3 musikskoler haft samarbejde om Viborg amts Musikskoleoverbygning fra 1985, hvor det eneste centrale element var fælles optagelsesprøve i Skive og årsprøver på Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg. Musikskoleoverbygningen var planlagt i samarbejde med daværende rektor for Nordjysk Musikkonservatorium Erik Bach, havde samme optagelsesprocedure og mål som MGK, men en lidt anden struktur. Når musikskoleoverbygningen blev en realitet, skyldtes det, at vi i det daværende amtsmusikudvalg i en lang årrække ikke kunne få musikrådet til at bevilge de nødvendige statsmidler, på trods af at amtets del var afsat på budgettet. I 1985 var vi blevet trætte af at vente og etablerede musikskoleoverbygningen økonomisk baseret på amtstilskud, musikskoletilskud og elevbetaling. Musikskoleoverbygningen afvikledes gradvist med det sidste hold, der blev optaget i 1997. En stor del af holdet overgik året efter til MGK, mens enkelte fortsatte efter den gamle ordning. Den sidste afsluttede i 2002 og blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium. Alt i alt fungerede musikskoleoverbygningen efter hensigten. En stor del blev optaget på et musikkonservatorium og kan i dag træffes i det danske musikliv som ansatte i orkestre, freelance musikere og musikundervisere. Den fungerede efter min mening så godt, at den ville være at foretrække frem for den centralisering, der nu er lagt op til og for så vidt også frem for den nuværende MGK-struktur, hvis den havde de samme muligheder for statsstøtte. Skive Musikskole har altså mere end 25 års erfaring med decentral undervisning på konservatorieforberedende niveau, og det er der mig bekendt ingen andre MGK-skoler, der når op på og da slet ikke Holstebro, der altid har haft en meget central undervisningsform. Imidlertid skal jeg ikke kritisere valget af Holstebro i denne situation. Jeg vil rette min kritik mod de personer, der sikkert i bedste mening har udtænkt centraliseringsplanen og de beslutningstagere, der vil føre den ud i livet. Vilkårene for musikundervisning, herunder MGK, er forskellig i de forskellige dele af selv dette lille land, og jeg kan ikke afvise, at den nye struktur kan have fordele nogle steder. Men her i det nordvestlige hjørne er den et fatalt fejlgreb, og det skulle undre mig, om den ikke også er det en hel del andre steder. Udover denne MGK-centraliseringsbeslutning har vort område på det seneste oplevet nedlæggelse af Det Jyske Ensemble som basisensemble for at skaffe midler til udvidelse i det østdanske. Vi er dermed bombet mere end 30 år tilbage, idet den første ansøgning om statsstøtte til ansættelse af professionelle musikere/undervisere lå på det daværende musikråds bord i 1977. Afsluttende skal der lyde en opfordring til samtlige partier om at overveje, om den stigende centralisering er en rigtig retning. Hvem udtænker den, hvem gavner den, og er der sikkerhed for at de ekspertundersøgelser, beslutningerne bygger på, er rigtige og nødvendige set i forhold til alle i samfundet. Hvis beslutninger om langt tungere sager end musik, som f.eks. sundhedsvæsen og folkeskole, bygger på tilsvarende centralistiske holdninger, er vi virkelig på vej i en uheldig retning. Og det er jeg desværre bange for, de gør. Det er fint, at politikere nedsætter ekspertudvalg, da ingen jo kan være godt orienteret i alle sager, men det er bekymrende, når de retter sig blindt efter dem. Det er ikke nok at tvære den af på armslængdeprincippet, hvad der så ellers helt præcis menes med det. Der må også tages hensyn til et land i balance, og som det er nu, er der to muligheder for at stemme til et folketingsvalg. Den ene er socialcentralisme og den anden liberalcentralisme.