Vi er i samme båd

SAMMENHOLD - Solidaritet er egoisme i fællesskab, konstaterede allerede tænkeren Søren Kierkegaard. Og lad det så bare være sådan. For hverken solidaritet eller fællesskab har været modeord i en årrække, hvor ”jeg”, ”mig”og ”mit” har været de foretrukne gloser.

Aalborg 1. januar 2007 22:22

Men både solidaritet og fællesskab må gerne få renæssance i 2007, uden at vi dermed ønsker et år præget af røde seler, strejker og lunkne håndbajere. Men det er ikke svært at være solidarisk med sig selv og med dem, der i forvejen ligner en selv. Det vanskelige er at se ud over sine egne særinteresser. Det bliver der mere end nogensinde brug for i det år, der netop er skudt i gang: Det gælder på det helt nære plan, hvor for mange ægtepar alt for hurtigt forlader hinanden og i deres jagt på egen lykke opgiver solidariteten med deres børn, som kommer til at betale prisen med en opvækst båret af utryghed og svigt. Det gælder i Nordjylland, hvor risikoen med de nye kommuner bliver en indadvendthed og vi-er-os-selv-nok-attitude, hvor alle kræfter sættes ind på at få de nye magtstrukturer på plads. Ulykken ville være, hvis nye kommunestreger får magtens mænd og kvinder til at glemme, at naboerne ikke er modsætninger, der skal bekæmpes med egne turistchefer, flere lokale erhvervsplaner og større kultur-budgetter, men at dem bag de andre kommuneskilte er forudsætningerne for, at Nordjylland sammen kan fortsætte den positive spiral, vi er ved at komme ind i. Her har ikke mindst Aalborg en særstatus som landets tredje største kommune: Selv Hjørring og Frederikshavn gør klogt i at acceptere, at Aalborg er Nordjyllands flagskib, men Aalborg gør også klogt i ikke sejle sig egen sø, men i stedet optræde i rollen som leder i den konvoj, der skal fragte os alle mod en bedre fremtid. Det gælder også vores nye nordjyske venner i Thy og på Mors, der fra i går har været en del af vores fællesskab. Behovet for solidaritet gælder også på nationalt plan, hvor det er så svært at skabe de reformer i velfærdssamfundet, fordi vælgerne straffer dem, der vil tage noget fra os. Og da mere end halvdelen af os henter hovedparten af vores indtægter i de offentlige kasser, så slipper ingen regering fra at pille selv det mindste fra de største modtagergrupper: Resultatet er fortsat efterløn til de raske, børnechek til de rige, så de får lidt lommepenge til årets skiferie, ældrechek til pensionister, der sagtens kan klare sig selv og dagpenge til nogen, der egentlig slet ikke vil have et job. Blev du provokeret af formuleringerne? For netop du har brug for alt det, du modtager, ikke sandt? Først når vi erkender, at prisen for vores egen egoisme er, at samfundet ikke har råd til at hjælpe dem, der virkelig har brug for det, kan vi tale om solidaritet og et ægte fællesskab. I 2007 bliver der også brug for internationalt fællesskab. Både i EU, hvor snævre nationale interesser står i vejen for, at Europa kan få det arbejdsgrundlag, der skal til for, at vi sammen kan stå os i den globale konkurrence og ikke mindst hjælpe de fattige europæiske lande til en bedre fremtid i fred og velstand. Men også kampen mod terror kræver mod til at stå sammen mod det onde. Lad 2007 blive året, hvor vi hjemme som ude, i familien som på arbejdspladsen, forstår, at vi er i samme båd. Rigtig godt nytår.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...