Aalborg

Vi er i samme båd

SAMMENHOLD Solidaritet er egoisme i fællesskab, siger man. Og lad det så bare være sådan. For hverken solidaritet eller fællesskab har været modeord i en årrække, hvor ”jeg”, ”mig”og ”mit” har været de foretrukne gloser.

Men både soliraditet og fællesskab må gerne få renaissance i 2007, uden at vi dermed ønsker et år præget af røde seler, strejker og lunkne håndbajere. Men det er ikke svært at være solidarisk med sig selv og med dem, der i forvejen ligner en selv. Det vanskelige er at se ud over sine egne særinteresser for at gå sammen for at opnå et fælles mål, der er større end en selv. Det gælder i Nordjylland, hvor risikoen med de nye kommuner bliver en indadvendthed og vi-er-os-selv-nok-attitude, hvor alle kræfter sættes ind på at få de nye magtstrukturer på plads. Ulykken ville være, hvis nye kommunestreger får magtens mænd og kvinder til at glemme, at naboerne ikke er modsætninger, der skal bekæmpes med egne turistchefer, flere lokale erhvervsplaner og større kultur-budgetter, men at dem bag de andre kommuneskilte er forudsætningerne for, at Nordjylland kan stå sammen og fortsætte den positive spiral, vi er ved at komme ind i. Her har ikke mindst Aalborg en særstatus som landets tredje største kommune: Selv Hjørring og Frederikshavn gør klogt i at acceptere, at Aalborg er Nordjyllands flagskib, men Aalborg gør også klogt i ikke at være sig selv nok og sejle sig egen sø men i stedet optræde i rollen som leder i den konvoj, der skal fragte os alle mod en bedre fremtid. Det gælder også vores nye nordjyske venner i Thy og på Mors, der fra i går har været en del af vores fællesskab. Behovet for solidaritet gælder også på nationalt plan, hvor det er så svært at skabe de reformer i velfærdssamfundet, fordi vælgerne straffer dem, der vil tage noget fra os. Resultatet er fortsat efterløn til de raske, børnechek til de rige, så de får lidt lommepenge til årets skiferie, ældrechek til pensionister, der sagtens kan klare sig selv og dagpenge til nogen, der egentlig slet ikke vil have et job. Først når vi erkender, at prisen for vores egne egoisme er, at samfundet ikke har råd til at hjælpe dem, der virkelig har brug for hjælp, så kan vi tale om solidaritet og et ægte fællesskab. I 2007 bliver der også brug for internationalt fællesskab. Både i EU, hvor snævre nationale interesser står i vejen for, at Europa kan få det arbejdsgrundlag, der skal til, for at vi sammen kan stå os i den globale konkurrence og ikke mindst hjælpe de fattige europæiske lande til en bedre fremtid i fred og velstand. Men også kampen mod terror kræver mod til at stå sammen mod det onde. Lad 2007 blive året, hvor vi hjemme som ude, i familien som på arbejdspladsen, forstår, at vi er i samme båd. Og undgår, at vi bliver en karrikatur på os selv, som i vittighedstegningen, hvor skibet er ved at synke, mens de enslydende talebobler fra både kommandobro og maskinrum lyder: ”Det er dælme godt, at det ikke er i vores ende af båden, at der er hul....” Rigtig godt nytår.