Vi er ikke kun et fodertrug

I takt med centraliseringen af vort samfund bliver flere undervisningsinstitutioner sammenlagt, så vi kan få store universiteter og samtidig sammenlægges fagforeninger.

Det hele skal være så stort som muligt, men det er svært at se nogen mening med det, og hvad mister samfundet? I takt med storheden bliver beslutningsprocesser og viden samlet på få hænder til skade for demokratiet. Sporene fra forrige århundrede, der var præget af diktaturer, burde skræmme. Det er interessant at læse, hvad Liselotte Højgard og J. Michael Hasenkamp skriver (22.5.). Danmark er et lille land og når der er mangel på speciallæger i Nord-, Vest- og Syddanmark er det faktisk en stor del af landet, det drejer sig om. Forholdet bliver endnu mere forbavsende, når man gør sig klart, at vi her i landet har et antal af læger og speciallæger, der overstiger andre lande. At vi importerer læger fra u-lande som Indien og østeuropæiske lande virker helt uforståeligt. I indlægget kommer L.H. og J.M.H. ind på, at Dansk Medicinsk Selskab, Lægeforeningen (inkl.de tre søjler), FADL, Sundhedsstyrelsen, tre sundhedsvidenskabelige fakulteter og det lægefaglige kollegium ved Århus Universitetshospital tidligere har bedømt forholdene angående lægeuddannelse i Aalborg. Forslaget blev skrinlagt, men her skal man gøre sig klart, at alle nævnte parter, mere eller mindre hører under Den Alm. Danske Lægeforening, der er et landsdækkende monopol eller har økonomiske interesser på området. Der er en klar inhabilitet, der svækker udsagnet. Yderligere er der gået fire år, hvor sagen er kommet ud i et videre forum, samtidig med at problemerne er aggraveret De to forfattere kommer ind på betydningen af det forskningsmæssige, hvor deres bekymringer forklares med udtryk som atomiseringen af forskningen og risikoen for at smøre den stærkt stående danske forskning, tyndt ud. Det lyder jo dramatisk. Hvad er det, man smører ud? Det kan jo ikke være hjernerne? Er man bange for at miste monopolet, for forskning er jo noget, der er forenet med kreativ tænkning? Er man bange for kritik udefra? Eller er det pengene? Sand forskning har sin baggrund i de levende skabningernes naturlige trang til at forstå den verden, de lever i. Det er med den, som med H.C. Andersens nattergal. Den sande forskning trives ikke i gyldne bure, men i kontakt med den verden, vi lever i. 20.4. skrev ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jacob Axel Nielsen "i Ugeskrift for Læger" om betydningen af, at kombinere en klinisk karriere med forskning. Det var kloge ord, for det er i det kliniske arbejde, man finder spørgsmålene. Al for meget forskning er blevet teoretisk skrivebordsarbejde, der lever i sin egen verden, styret at titler og gensidig bekræftelse af de herskende tanker med alt for lidt kritisk vurdering. Forskningen bør ske, der hvor patienterne er! Den lille bemærkning,om at øge speciallægernes arbejdstid til europæisk normaltid, siger vel meget om problemerne. Er speciallægerne underbetalt, som artiklen antyder, da var det rart at se en nærmere økonomisk forklaring. Først af alt trænger vi til en lægeforening for læger på privathospitaler og i privat praksis, uafhængig af Den alm. Danske Lægeforening, der er både styret og præget af læger i offentlig ansættelse og med alt for mange forskellige funktionsområder, der skal forenes for at holde sammen på foreningen. Konklusionen i Nord-, Vest- og Syddanmark er nok stadig, at vi er trætte af at fungere som fodertrug til al den storhed og alle de honnette ambitioner i Østdanmark. Nettogevinsten er for ringe, og vi foretrækker og stoler på, at vi kan opbygge vort eget.