Vi er jo alle truede

DOMMEDAG: Det lignede dommedag, det, vi så på tv. Men dommeren, Jesus, var ikke synligt til stede. Men derfor kan han godt have frelst mange, der kaldte på ham i nødens stund. Det var nok det, statsministeren tænkte på, da han i sin nytårstale sagde: "Det er i stunder som disse, vi finder vore inderste ressourcer." Dommedag eller ej. Alle får sin egen - før eller siden. Dommedag er for både levende og døde, ifølge Bibelen. En kommentar fra en overlevende hjemvendt sår tvivl, om Gud overhovedet eksisterer. Det hører vi altid. "Gud kan ikke være kærlig, når han tillader sådanne ting ske." Men hvor skal vi ellers henvende os? Et ord fra Bibelen har fået uventet aktualitet: "Søg Gud, medens han findes". Pastor Vagn Folkerman, Vor Frelsers Kirke i Aalborg fik på mindedagen vendt citatet: "Søg Gud, medens du findes!" Godt sagt. Fordi vi alle er dommedagstruede... hvis vi ikke tror på Gud. N.B.: Hvis de to minutters stilhed ikke blev brugt til også at tænke på sin egen dommedag, finder man nok andre to minutter.

Forsiden