Vi er kommet i bekneb for dansk kultur

KÁNON:Lederen 10.12. kommenterer kulturministerens påtænkte nationale kulturkánon med et spørgsmål om, hvem Brian Mikkelsen egentlig vil kæmpe imod. Selv om alle kampe egentligt er kulturkampe, er der heldigvis her tale om at kánon (fra græsk) står for en nutidig verslig markedsføring af dansk kulturs 84 ypperste værker. Kan det virkelig gøre det? Det kan minde lidt om helgenkåring (kanonisering) , den katolske kirkes fortegnelse over hellige skrifter, og for den sags skyld om kanonikus (kannik) og kædesang. "Hit med sangen" etc. Men gør det forhåbentlig ikke, da det drejer sig om, at "det danske" skal markere sig globalt og tiltrække turister i konkurrencen med andre stater, der er foruroligede vedrørende deres nationale indtægter, arbejdspladser og velfærd. Lalleglade danskere foran tv's fjogede underholdningskanaler vil ikke få nogen til at investere deres tid og feriebudget i at besøge os. De har nok af skidtet derhjemme. Ikke mindst i USA. Den såkaldt sociale oppositions kanonisering af velfærden er tynd is at forlade sig på. Det er pop - valgpop. Vi er kommet i bekneb for en egentlig dansk kultur, der er ærlig og ikke kan imiteres. Tager man det seriøst, slukker man for Amin Jensen og sporten og skaber samvær i en søgende dialog med sine medborgere i stedet for privategoistisk fortovsskvalder. Så der er meget at kæmpe både for – og imod. Der er gode muligheder for at kvalificere sig til "videnssamfund" via skole, biblioteker, og ikke mindst en sand flom af misbrugt sendetid i tv og andre offentlige medier. Trods ni års skolegang og fire daglige timer (i snit) foran tv er den almindelige viden om samfund, videnskab, filosofisk stade, vore kulturelle rødder og det nutidige løvhang, endnu mere sløv end det fremgår af tåbelighederne om hvem der sang hvad, og hvem der vandt hvad for en Cup, og hvornår. De hadede historiske årstal, bare sådan ca., er ikke "sjove" nok. Kanoniseret enfoldighed! Men NORDJYSKE's fokusering på problemerne er godt nyt. Ikke mindst Ulrik Haagerups altid beundringsværdige ideale journalistik som f. eks. i "Kære Læser" (12.12.) og på erhvervssektionens side 10, hvor især kvindelige ledere påpeger den kontante fordel i, at alle ansatte har et udvidet verdensbillede angående kultur, herunder kunst, historie, religion. Hvis sådanne initiativer brændes som Bruno på Roms blomstertorv eller sættes i ytringshæmmet husarrest som Galilei er det intet mindre end en katastrofe, der også rammer den laveste fællesnævner, der lukrerer så ivrigt på en velfærd, de ikke har nogen positiv andel i selv. Der er virkelig noget andet at kæmpe for end et par luftbolde i nettet. Og, desværre, lige så meget at stritte imod. Kulturkampen fortsætter. Ikke mindst her i provinsen.