Danmark

Vi er pjattede med at pendle

Danskerne pendler længere og længere. Det er godt for arbejdsmarkedet, men skidt for foreningsliv og miljø.

Vi er pjattede med at pendle

Bare fordi man bor i Horsens, behøver man ikke at arbejde i Horsens.

Danskerne er i stigende grad parate til at bevæge sig for at komme på arbejde.

Fire ud af ti arbejder således i en anden kommune, end de her bopæl, og fra 2006 til 2010 er den gennemsnitlige pendlingsafstand steget med 12 procent.

Det viser en analyse fra KL's nyhedsbrev Momentum, som baserer sig på tal fra Danmarks Statistik.

- Det er afgørende vigtigt for det danske arbejdsmarked, at danskerne er så mobile og parate til at tage et job, selv om det kræver noget transport, siger professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet til Momentum.

Pendlingen fordeler sig imidlertid ikke lige mellem kommunerne, hvor under en tredjedel modtager flere pendler, end de afgiver, mens de resterende bliver affolkede i arbejdstiden.

Og det har konsekvenser for foreningslivet, forklarer lektor ved Roskilde Universitet Henrik Toft Jensen, som har undersøgt forholdene i den flittige pendlerkommune Odsherred.

- Det er jo mest mænd, der pendler, og i Odsherred var det et tydeligt billede, at de mænd stort set ikke deltog i nogen sports-, forenings- eller andre aktiviteter, hvor de bor. Det var kvinderne, som tog del i det, konstaterer han.

Også miljøet står for skud, når danskerne tager en længere køretur til arbejde. Men trafikforsker Henrik Harder fra Aalborg Universitet mener, at mobiliteten er omkostningerne værd.

Der er da heller ikke noget, der tyder på, at færre vil pendle i fremtiden.

- Vi ved, at der - uanset konjunkturer - er en stærk tendens til, at jo længere uddannelse folk får, jo længere er de parat til at køre efter et godt job.

- Og det er jo et politisk ønske, at uddannelsesniveauet hæves i Danmark, så alene af den grund får vi mere pendling, konstaterer Henrik Harder.

/ritzau/