Håndbold

- Vi er sat i verden for at spille med om medaljer

Jan Larsen er stolt over, at Aalborg Håndbold på trods af modgang har spillet sig i DM-finalen for andet år i træk

Jan Larsen og Aalborg-lejren lige efter slutfløjt i Skjern. Foto: Torben Hansen
Jan Larsen og Aalborg-lejren lige efter slutfløjt i Skjern. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

SKJERN: De regerende danmarksmestre fra Aalborg Håndbold har fortsat muligheden for at forsvare trofæet fra sidste sæson.

I en dramatisk semifinalekamp mod Skjern trak Aalborg sig sejrrigt ud og skal nu møde KIF Kolding København i finalen.

Det glæder Aalborg-direktør Jan Larsen.

- Vi er sat i verden for at spille med om medaljer, og når vi kan spille med om det ypperste, så er det helt fantastisk, siger han.

Holdt fanen højt

Direktøren roser trænerduoen Nikolaj Jacobsen og Morten Bjerre for at få det maksimale ud af et skadesplaget hold.

- Oven på en sæson der har budt på så mange hårde kampe, en skadesregn af dimensioner ned over holdet, og at vi så alligevel står her, det er vanvittigt godt gået.

- Selvom vi har haft meget modgang, så har vi holdt fanen højt, siger Jan Larsen.

Finalefest i Gigantium

Han satser på en ”gigantisk finalefest”, når Aalborg Håndbold på fredag spiller den første finalekamp mod KIF Kolding København i Gigantium.

- Der venter to vanvittigt svære kampe mod Kolding København. De kan godt huske, hvordan det gik sidste år, og det vil de nok forsøge at revanchere, gætter Jan Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden