Vi er ude af trit med grundlovene

Kristendom 7. juni 2003 08:00

TRO: Hvor tit har man ikke hørt sætningen: "Så må grundloven laves om"! Den er fortrinsvis blevet udtalt af politikere med hang til hovedløse reformer. Men vores grundlov skal ikke være til debat. Tværtimod skal den i sin helhed og sin nuværende form være det fundament, som vort samfund bygger på. Det er noget nonsens at påstå, at Grundloven er ude af trit med vor moderne tid. Det er snarere vor tids forvirrede mennesker, der med en næsten sygelig trang til reformer, hverken kan eller vil indordne sig under en lov, der i øvrigt har stået sin prøve gennem mere end 150 år. Vores grundlov har vist sin enestående værdi, netop fordi den hviler på den guddommelige grundlov, som Gud gav sit folk i Sinai-ørkenen for mere end 4000 år siden og som gennem kristendommen er gået i arv til os, kendt som "De ti bud". Ingen af disse to grundlove har imidlertid kunnet hindre mennesket i at plante deres egne vildskud og dyrke videre på dem. Et grelt eksempel med vidtrækkende konsekvenser er Romerkirken, der i sin oprindelse bestod af forfulgte kristne, men som ved kejsertidens forfald selv gik over til at spille forfølgerens rolle. Som vi ved førte kirkens interne love og vranglære til legaliserede forfølgelser, heksejagter, tortur og drab. Efter reformationen etablerede vi os med det sande evangelium og det blev en del af den senere danske grundlov. Desværre fortsatte den nu reformerede kirke med en lære, der ikke var helt efter bogen. Blandt meget før-reformatorisk vraggods, optog man også præstehierakiet, der efterhånden har udviklet sig til et embedsmandsvælde med egne interne love og med indbygget hakkeorden. Begrebet "præst", sådan som vi opfatter det, nemlig som formidler af Guds ord, findes ikke i Det nye Testamente. Derimod gør Hebræerbrevets 9. og 10. kap. det klart, at med Jesu liv og frelsergerning var præstetiden forbi for bestandig og at Jesus Kristus var den sidste præst, ja endda ypperstepræst. Han sonede ikke folkets synd, sådan som man tidligere havde gjort, ved at ofre dyr, men ved at ofre sig selv.som soning for alle, der vil tro. Man behøver ikke at "brænde for menneskers frelse", for at blive præst i den danske folkekirke. Udsigten til et embede med en rimelig løn og senere pension er desværre tilstrækkelig motivering for at gå i gang med det teologiske studium. I øvrigt er budskabet alt for dyrebart til at kunne overlades til jobsøgende teologer og hedninger. Derfor står kirkerne ofte tomme, fordi budskabet er uden Helligånd og kraft. At peppe tomheden op med rockmusik, teater og andet gøgl, skaber ikke liv i den hendøende kirke. Guds ord siger: "Uden at et menneske bliver født på ny, kan det ikke komme ind i Guds rige" Derfor vil en præst – eller hvem som helst, der forkaster evangeliet og melder sig blandt de gudløse, ikke kunne modtage det evige liv, som evangeliet taler om. Så, kære præst: Enten du siger lige ud: "Jeg tror ikke på Gud, eller på Jesus og hans frelsesværk", eller du bare camouflerer dig i en præstekjole og i øvrigt følger ritualerne og hæver din løn – så vil resultatet blive det samme for evigheden. Du kan måske narre dine sognebørn, men du kan ikke narre den evige Gud.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...