Vi er ved at få et klima som i Bordeaux

Selv et totalt stop for udledning af CO2 kan ikke stoppe temperaturstigning

AALBORG:Tiden er løbet fra udsagnet ¿Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det¿. Kloden rundt, især den rige del, er vi i fuld gang med at ændre klima og vejrlig, som vi har kendt det. Fortsætter vi ufortrødent med at brænde kul og olie af, vil børn, der kommer til verden i dag, nyde livet som 90-årige i et klima, som man i dag skal rejse til Bordeaux for at opleve. - I værste fald seks grader varmere, end vi kender det i dag, siger Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Klimacenter, der hører under DMI. Som en af Danmarks førende klimaeksperter har han bidraget til FN¿s klimarapporter, som siden 1990 er blevet mere skarp i mælet, når det gælder om at beskrive, hvordan mennesket med sin udledning af drivhusgasser er godt i gang med at skrue op for temperaturen. 1,5 grader varmere Ifølge den seneste (fra 2007, red) af de til dato fire rapporter er temperaturen siden midten af det 19. århundrede på verdensplan steget med 0,6 grad Celsius. Stigningen er imidlertid meget ulige fordelt. I Danmark drejer det sig om henved 1,5 grad. - Sandsynligheden for, at stigningen er menneskeskabt, er 90 procent, siger Jens Hesselbjerg Christensen, der forleden var i Aalborg for at forklare primært medlemmer af Ingeniørforeningen, hvordan man er nået frem til dét resultat. Andre faktorer af betydning for klimaet er solens aktivitet og vulkanudbrud, men når klimaforskerne lægger disse kendte faktorer ind i deres computerbaserede klimamodeller, skulle temperaturen være omtrent 0,6 grad lavere, end den er. Og det er helt i tråd med stigningen i atmosfærens indhold af drivhusgasserne metan, lattergas og kultveilte (CO2), hvoraf sidstnævnte har ansvaret for tre fjerdedele af den samlede drivhuseffekt. Siden industrialiseringens begyndelse omkring 1750 er mængden af disse gasser vokset markant. Antarktis¿ iskerner - Fra iskerner fra Antarktis har vi sikkerhed for, at niveauet for CO2 langt fra har været så højt de seneste 650.000 år, som det er i dag. At sige, at niveauet er inden for det normale, er forkert, siger Jens Hesselbjerg. Og vi har allerede afbrændt så meget kul, olie og gas, at processen i retning af en varmere klode ikke lader sig standse. Ikke engang med et totalt stop for udledningen. - Selv hvis vi fik skubbet CO2-niveauet tilbage til 2000, vil verdens temperatur fortsat stige med 0,6 grad frem til 2100, fortæller klimaforskeren. Forklaringen på dét er verdenshavene, der akkumulerer noget af den ekstra varme, som drivhuseffekten påfører kloden. I takt med at havene bliver varmere, vil drivhuseffekten derfor blive mere mærkbar. Selv med den umulige situation - et totalt stop for afbrænding af kul og olie - vil det ifølge Jens Hesselbjerg Christensen vare hundredvis af år, formentlig henved 1000 år, før de naturlige mekanismer vil få CO2- mængden ned på niveauet fra før industrialiseringen. - Vi kan fremskynde processen med skovplantning, og måske på et tidspunkt teknologi, som kan fjerne CO2 fra luften, siger klimaforskeren. 10 år med Kyoto I første omgang gælder det dog om at få tøjlet CO2-udledningen, der vokser uhæmmet. I den forbindelse glæder han sig over, at politikere verden over er nået frem til en forståelse af, at kloden har et problem. - Kyoto-aftalen, der har haft 10 års fødselsdag, var et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger klimaforskeren, der dog betegner aftalen som ingenting i forhold til, hvad der er nødvendigt. Siden Kyoto er klimaproblematikken kommet langt højere op på den politiske dagsorden, blandt andet hjulpet af højtprofilerede personer som Al Gore. - Folk som Gore har formået at flytte spørgsmålet om klimaforandringer fra den akademiske til alle menneskers verden, siger klimaforskeren, der dog advarer mod at tage alt, hvad der kommer fra den kant, for pålydende. Det gælder eksempelvis situationen på Grønland, hvor også klima- og miljøminister Connie Hedegaard undertiden optræder foran smeltende gletsjere for at vække udenlandske politikeres bekymring. Flotte billeder - Det fossende smeltevand giver flotte billeder, men det er ikke udtryk for en væsentlig forandring af det grønlandske klima og mængden af indlandsis. På nuværende tidspunkt er Grønland klimamæssigt i balance, siger han. Klimaforskerne regner da heller ikke med, at verdenshavene stiger med mere end mellem 20 og 60 centimeter i dette århundrede. Smeltede indlandsisen, ville det række til yderligere syv meter. Værre er det med Sydpolen, der har is til 70 meter vand kloden rundt. Det er dog ikke scenarier, FN¿s klimapanel opererer med. - I værste fald stiger temperaturen globalt seks grader, hvilket vil hæve vandstanden yderligere et par meter udover de mellem 20 og 60 centimeter, siger han. Og altså give Danmark et klima, som man ellers skal ned nord for alperne for at finde, det vil sige varmere og langt mere regn. - Især vores vintre vil blive varmere, siger han og tilføjer, at temperaturen vil stige ekstra meget for Danmarks vedkommende på grund af landets beliggenhed. - Som følge af de varmere have vil vi hyppigere opleve vandrende lavtryk og sjældnere stabile højtryk, siger han. Sidstnævnte giver vintre med langvarige kuldeperioder, mens lavtrykkene giver varme og våde vintre, som den vi har i øjeblikket. Foreløbig har vinteren været to grader varmere end normalt. - Man kan ikke med sikkerhed sige, om det nuværende vejr skyldes global opvarmning. Blot konstatere, at vi får mere af den slags, siger han. Fortsat kolde vintre Og en isvinter eller to om et par år er ikke et argument mod drivhuseffekten. - Vi vil fortsat få kolde vintre, fænomenet indtræffer blot sjældnere. Det vil eksempelvis kunne ske i tilfælde af større vulkanudbrud, idet aske slynget højt op i atmosfæren kaster solens stråler tilbage og derved har den modsatte effekt af CO2. Tilsvarende gælder den menneskeskabte udledning af sodpartikler. - Rensningen af kraftværkernes røg for svovl og andre partikler har bidraget til temperaturstigningen i Europa, påpeger han. Omvendt har Kina, hvis stærkt stigende energiforbrug udgør en stadig større trussel mod det globale klima, endnu ikke oplevet stigende temperaturer. - Kina har ikke samme krav til røgrensning, og derfor udsender deres energiproduktion så mange partikler, at en del af solens energi kastes retur til verdensrummet, siger Jens Hesselbjerg Christensen.