Vi er viklet ind i lydtapet

Tonerne gjalder i tøjbutikker, hos tandlæger, på sygehuse og i supermarkeder. Baggrundsmusikken breder sig, men ikke hvor Lise Nørgaard kommer frem

Aalborg 15. september 2002 08:00

Guitaristen Kaare Norge kan godt grine smørret. Og hvis ellers panfløjtespilleren Gheorges Zamfir havde hænder fri til det, kunne han også sagtens klappe i klør fem. De to er blot nogle af de mange musikere, der har tjent godt på, at deres toner de seneste år er strømmet danskerne i møde i den sure ventetid, indtil omstillingsdamen er parat til at løfte røret i landets firmaer. Ventemusik på telefonlinjen er blot ét af de seneste områder, hvor danskerne har fået musik i tilværelsen. Men tonerne gjalder også, når vi fylder sildesalat og karklude i indkøbsvognen i supermarkedet. De er der også, når vi går på café og får bønner i koppen, og tonehovederne bliver også stukket frem på flere sygehuse nu, når patienterne vågner op efter en hård operation. Hvor baggrundsmusik i mange år har været noget, kun få lagde mærke til, er musikformen i sig selv gået hen og blevet et hit. Det mærker landets komponister og sangskrivere forsamlet i KODA tydeligt. Hver gang for eksempel en tøjbutik, en frisør eller en restaurant stikker kunderne en plade, skal de betale et såkaldt musikvederlag - og sidste år fik de til sammen 107,4 millioner kroner ind fra "restaurant- og baggrundsmusik og koncerter", som det hedder. Sammenlagt var det 10 procent mere end året før, men stigningen er ujævnt fordelt. Brugen af musik i telefonlinjer er vokset med 21 procent, butikkerne har skruet 11 procent mere op, mens stigningen i forbruget er på fem procent på landets restauranter. Satellit med musik Direktør Paul Damholt fra Mood Media i Randers oplever en helt klar tendens, at firmaer vil have baggrundsmusik. Mood Media blev grundlagt i 1954 i Frankrig, og siden 1997 har man leveret musikprogrammer til kunder over hele Danmark. - Vi mærker klart en stigning i efterspørgslen efter vores produkter, og folk vil have noget andet, end bare for få år siden. Før var det muzak - instrumentalmusik uden sang og bratte temposkift, som butikkerne efterspurgte. Nu er de mere kvalitetsbevidste - og især softpop og musik, der er oppe i tiden, sælger godt. Det hele er afstemt efter den enkelte butik. Det dur ikke med hård rock til pensionister, påpeger Paul Damholt. En typisk løsning for en forretning koster omkring 4.000 kroner om året - plus vederlaget til Koda og Gramex, og kunderne kan få musikken leveret på flere forskellige måder. For eksempel har Mood Media en satellit, der flyver rundt i 36.000 kilometers højde med musik. Hvis butikkerne har en parabol, kan de hente toner ned fra rummet. En anden mulighed er et system med otte timers musik på én cd og et nyt såkaldt NP 3000-system, hvor der er 300 timers musik på en harddisk. Mange vælger at skifte musikken ud en gang om måneden. Bent Fabricius den første Selv om baggrundsmusikken for alvor har slået sin sejrssang de seneste år, er fænomenet ingenlunde nyt. Faktisk opstod det amerikanske firma Muzak allerede i 1934, og det havde som formål "at skabe manipulerende og stimulerende lydmiljøer og fremme arbejdsevne og købelyst", som det hed. Herhjemme er det i høj grad komponisten Bent Fabricius-Bjerres fortjeneste, at vi fik muzak. Han lancerede den i 1960'erne - helt præcist i Helsingør som det første sted. Den dag i dag har Bent Fabricius-Bjerre stadig del i firmaet Metorion, som er en anden stor aktør på markedet for baggrundsmusik. - Muzakken var ved at blive en pind til min ligkiste. Direktøren for Irma-supermarkederne, Børge Olsen, havde lagt mærke til, at man i USA spillede musik i forretningerne, og derfor bad han mig om at lave musik til Irmas nye supermarked i Helsingør, beretter Bent Fabricius-Bjerre i erindringsbogen "Klaver med mer'". Snart gjaldede tonerne fra Alice Babs, Lise Ringheim, Svend Asmussen og Fabricius-Bjerre ud i Irma-butikkerne, og da Børge Olsen opdagede, at hans omsætning var faldet ni procent i en uge, hvor musikanlægget havde været i stykker, troede forretningslivet straks, at det skyldtes, at musik gav mersalg. Snart fik 150 andre danske butikker muzak. Men surheden meldte sig også, og en overgang var der ligefrem en forening mod muzak, ligesom en musikstuderende skrev en afhandling om muzakkens skadelige indflydelse på samfundet! Væk med stressen Informationschef Poul Guldborg fra Dansk Supermarked har hørt om en mand, der får sine køer til at give mere mælk, fordi han spiller radio for dem i stalden. Men han tvivler på, at man kan malke forbrugerne, og at de skulle købe mere af den grund. Ikke desto mindre bruger Dansk Supermarked baggrundsmusik i Bilka og Føtex, hvorimod Netto-butikkerne er for små og derfor ikke har det. - Baggrundsmusikken lægger en stemning i butikkerne og kan måske være med til at tage toppen af den daglige stress. Vi bruger blandt andet musikken til at få varehusene til at virke lidt mindre, siger Poul Guldborg. Dansk Supermarked har undersøgt, hvor mange kunder, der er sure over, at der bliver musiceret, når de handler. Og her er tallet knap tre procent. Journalisten og forfatteren Lise Nørgaard er én af dem, der er utilfreds med den omsiggribende musik, og hun er ikke bleg for at bede om at få den slukket. - Det er personalet, der bestemmer musikken i butikkerne, og jeg må konstatere, at vi ikke altid deler musiksmag. Det er ikke fordi, jeg ser ned på folk, der hører pop. Jeg har bare aldrig brudt mig om at blive påduttet, hvad jeg skal høre - og oftest er det jo tæppebankermusik og skrigende damer, der bliver budt på, siger Lise Nørgaard. Hun fortæller, at hun på et tidspunkt var på tur rundt i Sydslesvig med sit 11-årige barnebarn, og da de bagefter kom hjem og blev spurgt, hvordan turen var gået, var pigens svar: - Jo, mormor fik da lukket for musikken tre steder. - Jeg har lige været på Cypern, og da gjorde jeg det også. Jeg var på restaurant, hvor de spillede sange med meget dårlige tekster, hvor de hele tiden skreg "baby, baby" og lød som om, de var i stor barselsnød. Det ville jeg ikke finde mig i. Det er kunderne, der bestemmer - for det er os, der lægger pengene på stedet, mener Lise Nørgaard. Det generer hende, at musikken er med til at skrue lydniveauet op, så folk skal råbe højere. - Stilhed er ikke in. Børn bliver jo også opdraget til støj - blandt andet ved at P3 kører, mens de får morgenmad, siger Lise Nørgaard, der i dag handler i Prima i Nærum, hvor der ikke er musik til indkøbene. I mere end 25 år har foreningen Lyd & Miljø kæmpet for en større lydbevidsthed, og her er kontaktpersonen Bente Køhnke fra København i tråd med Lise Nørgaard. - Folk må høre, hvad de vil, bare jeg også har den personlige frihed til at vælge fra. Vi har skrevet til flere politikere for at få en lydpolitik, for vi savner noget, som man har i Sverige. Nemlig en udrykningstjeneste, folk kan ringe til, hvis der bliver spillet for høj musik. Og det gælder både i forretninger og hjemme bag folks fire vægge, siger Bente Køhnke fra Lyd og Miljø. Foreningen har omkring 300 medlemmer i kartoteket og én af sejrene var, at supermarkedskæden Irma faktisk droppede muzakken igen efter protester. Musik til kontoudtoget Ét af de nye steder, hvor baggrundsmusikken er dukket op de seneste år, er i Jyske Bank. Her kan man nu få musik til kontoudtoget eller snakken med bankrådgiveren i 2/3 af alle filialer. - Det hænger dels sammen med, at vi gerne har villet skabe en stemning, der minder om folks stue - og derfor har vi også indrettet os på en særlig måde. Men samtidig er økonomi også et ømtåleligt emne for mange, og folk føler, at deres snak med bankrådgiveren ikke kan høres af hele resten af banken, når der kører lidt musik i baggrunden, forklarer funktionsleder Lone Jensen fra Jyske Bank. Også på sygehusene er baggrundsmusik lige så stille ved at vinde indpas. For øjeblikket kører der et forsøg på Aalborg Sygehus, Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshopitalet, hvor der bliver spillet musik, når patienter er på operationsbordet eller vågner op. - I mange sygehusmiljøer er der en konstant summen og susen fra respiratorer og skarpe alarmsignaler, og det virker angstfremkalendende for kritisk syge. Jeg prøver at komponere musik, der kan være med til at mindske patienternes oplevelse af stress. Det er ikke altid egentlig musik - også nogle gange naturlyde i symbiose med musik, forklarer komponisten Niels Eje, der indtil videre har lavet 12 cd'er med designede musikprogrammer til sygehusene. Senere på året kommer der en egentlig forskningsrapport om, hvilken betydning musik har på patienter. Uanset om den vender fingeren op eller ned, tror direktør Paul Damholt fra Mood Media, der sælger baggrundsmusik, at venteværelser og lægekonsultationer er ét af de næste steder, hvor musikken virkelig kommer til at spille. - Her har folk behov for at slappe af, og jeg forventer et godt marked på den front, siger han. Selv i de royale gemakker bliver der spillet op, når telefon-ventetiden skal fordrives. Ringer man til Amalienborg, er det tonerne fra "Her kommer Jens med fanen", der bliver truttet ud i hovedet på én...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...