Vi er vilde med danske tv-serier

Selv om vi har mere end ti nationale tv-kanaler og et væld af udenlandske, så samler danske tv-serier for det meste stadig nationen til med op mod to millioner seere. For vi er vilde med tv-serier, der handler om os selv

EMNER 19. april 2007 06:00

I avisen B.T. er der hver dag en voxpop under overskriften “Dagens spørgsmål”. En dag i marts spørger avisen tilfældige forbipasserende: “Hvilken tv-serie er den bedste, der har været vist på dansk tv?”. Tre ud af fire nævner danske tv-serier som “Rejseholdet”, “Krøniken”, “Taxa” og naturligvis “Matador”. Undersøgelsen er selvfølgelig ikke videnskabelig, men den understøtter de ofte meget høje seertal, som danske tv-serier trods DR’s for længst brudte monopol stadig har. Selv TV3 er begyndt at satse på egenproduktioner med for eksempel tv-serien “Nynne”. “Forbrydelsen” trækker rask væk halvanden million seere, og selv en mere intellektuel og svært tilgængelig serie som Per Flys “Forestillinger” fik 855.000 danskere til at se med på første afsnit. Erik Ballings knap 30 år gamle “Matador” trækker stadig mere end halvanden million seere en lørdag aften - og det til trods for, at der er solgt mere end en million dvd’er med afsnit fra alle tiders mest populære danske tv-serie. Vi vil tages alvorligt Hvorfor er vi så vilde med at danske tv-serier? Spørgsmålet er naturligt at stille Peter Schepelern, der er lektor i film- og medievidenskab og forfatter til “Dansk Filmleksikon”. - Vi vil gerne se og høre danske historier på dansk om danskere med danske skuespillere. Sådan er det bare. Når det bliver mest ærkedansk som i “Krøniken”, er der ingen ende på interessen. Serien er da godt lavet, pæn og nydelig, men næppe genial. Attraktionen ligger i, at serien handler om noget, vi rigtig gerne vil høre om, forklarer han. Ifølge doktorafhandlingen “Dansk tv-drama - arvesølv og underholdning” skaber, afspejler og vedligeholder tv-dramaer den nationale identitet. Dermed er danske tv-serier mere end blot underholdning, de er også med til at præge vores sprog, tanker og forestillinger. Og selv om engelske og amerikanske serier er populære i Danmark, så kan danske produktioner noget særligt. De kan fungere som debatforum for nationen. Så når to millioner danskere sætter sig til rette for at følge Ida eller Taxa-Mike, skaber dansk drama automatisk debat og fællesskab for en stor del af befolkningen. Peter Scepelern mener dog ikke, at den nationale fascination betyder, at vi er uinteresserede i resten af verden: - Vi vil gerne se om mayaernes undergang på en interessant og spændende måde, men det er ikke nok. Vi vil se på vores eget hverdagsliv. Kunst har jo blandt andet den funktion at give os selvfølelse ved at tage vores verden alvorligt. Hvis kunsten signalerer, at vores verden ikke er værd at fortælle historier om, så føler vi os forknytte og fornærmede, siger Peter Schepelern: - Tænk på, hvor meget vi har set af USA på et liv i fjernsynet. Tænk på, hvor godt vi kender det land i forhold til, hvor relativt lidt de fleste af os har været der. Vi kender en amerikansk lejlighed, en amerikansk gade og de der villakvarterer uden hæk, hvor avisbudet smider avisen ind i haven til bevidstløshed. Når vi dør, har vi set i tusindvis af timer af amerikansk hverdagsliv. På den baggrund virker det jo som en meget god idé, at vi ser noget om os selv. Vi vil se dansk hverdagsliv. Alle har brug for, at kunsten tager ens egen verden alvorlig. Sluger det hele Hvis en stor dansk tv-serie er relativt godt produceret, og der er kendte skuespillere med, så skal serien være meget ringe, før seerne falder fra i hobetal. Tv-serierne har altid en meget stor forhåndsinteresse i aviser og blade. - Selv to serier, der er berygtede for at være mislykkede, “Bryggeren” og “Gøngehøvdingen”, blev alligevel set af rigtig mange mennesker. Serierne blev i sin tid skældt ud af kritikken, men er siden kommet på dvd og er gået rimeligt godt, siger Peter Schepelern, der også ud fra et filmfagligt synspunkt er overrasket over den succes, DR’s nye krimisatsning “Forbrydelsen” har fået. - “Forbrydelsen” er et godt eksempel på den automatiske succes. Som serie har den store urimeligheder i sig, men jeg ser den da selv alligevel for at kunne snakke med. Den foregår i Danmark, vi ser Rådhuspladsen og i det hele taget et let genkendeligt Danmark, der er fremstillet lidt mere dynamisk end i virkeligheden. Ret beset er det jo et ludkedeligt sted, vi bor, så vi kan godt lide at se det fremstillet med lidt mere actionglasur end i virkeligheden, konkluderer Peter Schepelern. Ifølge bogen “Dansk tv’s historie” har de danske serier altid været gode til at indfange danskernes hverdag både i samtiden og fortiden, men nye udenlandske tv-serier - typisk fra USA og England - har påvirket den nyere danske tv-dramatik. Tv-serier fra udlandet har været både populære og fornyende, og de har inspireret og påvirket de danske produktioner - særligt med hensyn til genre, format og stil. Og den internationale påvirkning har været med til at højne kvaliteten. En serie som “Ørnen” har eksempelvis formået at forny krimigenren. Serien udspiller en aktuel handling i et internationalt miljø og højt tempo, hvilket lever op til internationale krav og produktioner. Historisk set har vi altid brugt meget tid på dramatik og fiktion i tv. Fra 1993 til i dag drejer det sig for eksempel om rundt regnet en tredjedel af de knap to og en halv time, vi ser fjernsyn hver dag. Startede i 60’erne De første tv-serier, der blev store begivenheder i andre medier, var forfattet af Leif Panduro som for eksempel “Ka’ de li’ østers?” fra 1967 og “Smuglerne” fra 1970, og to år senere kom en anden stor satsning fra DR, “Livsens ondskab”. Og seerinteressen fortsatte i 1977 med “Fiskerne”, hvoraf enkelte afsnit opnåede at få godt 2,9 millioner seere. Siden hen overtog kriminalserierne billedet. “En by i Provinsen” fra 1977 til 1980 var ikke noget særligt, men danskerne sad alligevel klinet til tv-skærmen, selv om de bedre kunne lide “McCloud” og “Columbo”. Først med TV 2’s “Strisser på Samsø” fra 1997 blev vi mere stilbevidste herhjemme. For at overgå TV 2 tog ildsjæle fra DR på studietur til USA for at finde ud af, hvordan man mest effektivt producerede tv-serier, og samlebåndsproduktionen blev kombineret med nye danske filmstjerner i “Taxa” og senere i “Rejseholdet”, “Edderkoppen” og “Ørnen”. I dag er vi så professionelle, at selv amerikanerne sætter pris på os i form af to Emmyer til både “Rejseholdet” og “Nikolaj og Julie”.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...