Langholt

- Vi fryser skam også i Sulsted

SULSTED: - Vi fryser da i bedste velgående her oppe i Sulsted, og vi er ikke ved at lukke. Sådan lyder beskeden fra Helge Ziegler, Sulsted Frysehus på Elkjærvej i Sulsted. Han er ikke helt med på, at andelsfrysehuset Langholt skulle være det sidste i kommunen, sådan som det ellers fremgik af en artikel i NORDJYSKE Stiftstidende søndag. Langholt Frysehus lukker, men Susted har fortsat fuld knald på kulden. - Vi er 63 andelshavere, og jeg døjer faktisk med at finde frysebokse nok, forklarer Helge Ziegler. - Vi har nogle bokse, der er svære at komme til, så dem lejer vi ikke ud. Dem låner vi ud til andelshaverne, forklarer Helge Ziegler. Siden 1956 har Sulsted haft sit eget andelsfrysehus. pil